Ewald, Johannes SYNGENDE PERSONER

SYNGENDE PERSONER

  • RETFÆRDIGHED
  • MAGTEN
  • VIISDOM
  • FREDENS ENGEL
  • UNDERSAATTERNE

Chor.

UNDERSAATTERNE

FRED med den Salvede!
Hans Krone skinnede
Af Viisdom, Dyd og Magt.
Vi saae vor Christian,
Og hørte Folkets Bønner -
Vor Slægt døe førend Han!
Og yngste Sønne-Sønner,
Skal vidne om Hans Pragt!

Aria.

RETFÆRDIGHED

Christians skarpe Øye
Tindrer i det Høye -
Nedrig Ondskab skielv! -
Naar hans Dommes Torden
Buldrer over Jorden,
Flygte Frekhed selv! -

Men milde Straaler skiød fra Heltens Øye
Til dem som krøb i Støvet under Thronen -
Han bøyer sig og rekker dem sit Scepter,
Og smiler ved at kaldes Armods Trøst - 108
Saaledes ligner Christian den Høye,
Som paa Sin Throne ey de Mindste glemmer,
Og med en Faders milde Røst
Opløfter Ydmyge af Støvet. -

MAGTEN
Afmægtig Stolthed falde under Thronen!
Og naar Han sidder for at dømme Folket,
Da staaer jeg ved hans høyre Side.

Aria.

MAGTEN
Flyer Laster, flyer for Christians Domme,
Den Onde flygte om han kan!
Men Landet fyldes op med Fromme,
Som bygge under Christian -
Thi Magt blev givet Ham paa Jorden,
Magt til Retfærdighed og Dom,
Hans Slutning staaer saa fast som Norden,
Hans Bud skal intet støde om.
VIISDOM
Hist seer jeg een ærværdig Skare
Af Viisdoms Venner og af sølvgraae Fædre,
Som zittrende opløfte Røst og Hænder. -
Vi saae den Salvede: -
Og Han var viis som een af Herrens Engle. -
Hvor saligt er det Land, hvis Konge kiender
Gud, Landets Nytte og sig selv? -
Saaledes talede den Viise,
Og Glædes-Taare trilte af hans blege Kinder.

Aria.

FREDENS ENGEL

Christian, salved Held i Norden,
Du, som elsker varig Fred!
Hos dig vil jeg boe paa Jorden:
At du bekrandst med unge Palme
Maae spare Undersaatters Blod -
Kroner, som Tyranner bære,
Svømme bort i Blod og Sveed; 109
Men din Krands skal evig være -
Heltes Laurbær Kroner falme,
Og til dem er Du for god.

Lev længe Christian! Lev længe med Mathilde!
Velsignelser fra Himmelen og Jorden,
Fra Havet og fra alt det Skabte,
Og fra det Skabtes milde Skaber
Skal strømme paa de høye Salvede -
De være Menneskets Fomøyelse! -
Troe Undersaatters Lyst og Glæde,
En Skat, som Norden sildig taber -
Og sildig skal først Nordens Sønner græde;
Thi medens Christian lever med Mathilde
Skal alting være lutter Glæde,
Og hver skal boe i sit Paulun med Fred.

Chor.

UNDERSAATTERNE

Fred med den Salvede!
Hans Krone skinnede
Af Viisdom, Dyd og Magt.
Vi saae vor Christian,
Og hørte Folkets Bønner -
Vor Slægt døe førend Han!
Og yngste Sønne-Sønner
Skal vidne om Hans Pragt!

110