Ewald, Johannes Johannes Ewalds samlede skrifter

MELLEM-SANG

Skue-Pladsen forestiller det ovenomtalte Herrens Bierg. - Dets høye Toppe ere bedekkede med lyse og prægtige Skyer, imellem hvilke man Tid efter anden seer nogle af de salige Aander, som stirrer ned imod Eden. Ved Foden af Bierget, sidder to Cheruber, hver under sit Træ, saaledes at de vende Ansigterne imod hinanden. De synes, i det de stemme deres gyldene Harper ligesom at udfordre hinanden til en Vedde-Sang. - Den ene begynder og synger saaleedes: Naar ved et Vink af Almagts Øye
Utalte Verdner velte fra det Høye;
Og naar igien ved et almægtigt Bud
Den Himmel styrtes som var næst ved Gud. -
Naar Thronen bæver under Evigheders Fader,
Og skiuler den umaalte Evighed. -
Da knæler, knæler Myriader! -
Da skiul dig Cherub for hans Herlighed.
DEN ANDEN
Men naar et Suk af Mid igiennem trænger Himle, 164
Hvor Seraph selv maae knæle, skiælve, svimle. -
Naar den, som knuser Verd'ner ved et Bud,
Omskaber Støvet til en anden Gud. -
Og da naar Almagt elsker Kiød og Blod,
Da stiger Godheds Lov-Sang op af Jorden
Og Baal brøler selv mod Hævnens Torden. -
Ja Gud - Den strænge Gud er evig god. -
DEN FØRSTE
Da naar jeg brændende den Evige tilbeder
Omhylles jeg i Hast med skabte Evigheder. -
Snart synke Himlene - Snart hæver Dybet sig
Og Verdner boble op, hvori jeg svimler...
DEN ANDEN
Men evig gode Gud! - Den Grund hvorfor du skaber,
Den er det store Svælg, hvori min Aand sig taber! -
Da Myriader alt udraabte: Gud er god! -
Besiælte han et Leer at giøre vel imod. -
DEN FØRSTE
Et Ildbierg tændtes hist - Jeg saae den Høye! -
Almægtige, hvo var saa stor som du? -
DEN ANDEN
Her krøb en Orm, og et almægtigt Øye
Kom - thi jeg saae det - denne Orm ihu. -
DEN FØRSTE
Almagt! -
DEN ANDEN
Godhed! -
Hvo var stor
DEN FØRSTE
Herre! -
DEN ANDEN
Fader! -
DEN FØRSTE
Hvo var stor
DEN ANDEN
Og god
BEGGE
Som du?
165
DEN FØRSTE
Svarer, svarer Myriader! -
CHOR AF DE SALIGE AANDER, SOM SEES OVEN PAA BIERGET
Verdners Herre, Støvets Fader,
Hvo var stor og god som du?

ENDE PAA MELLEM-SANGEN