MELLEM-SANG
Skue-Pladsen forestiller det samme, som i den første Mellem-Sang, med den Forskiæl, at i Steden for de to salige Aander sees nu Irmiel allene ved Foden af Bierget. - Han sidder i dybe Tanker, indtil Choret af de salige Aander oven paa Bierget, som igientage de sidste Ord af Mandens og Mandindens Sang, giver ham sin sædvanlige Munterhed.
- ✂
- IRMIEL
-
✂ Godhed, hvor min Aand maae svimle! -
Evig Godhed! - hører Himle! -
Godhed vil jeg synge om. -
Uriel oplys din Skaber,
At min Aand maae fatte Gud! -
Men, hvor Støvet blev ham værdigt,
Mægtigt, helligt og retfærdigt,
Og sin Skabers Helligdom;
Er det Svælg, hvor jeg mig taber,
Og hvor Soelen slukkes ud. -
- ✂
-
Uriel, Soelens Engel, kommer i en Straale ned paa Skue-Pladsen. - Hans Hastighed og hans uroelige Mine giver tilkiende at han bringer en vigtig Tidende. IRMIEL og alle de øvrige Engle forsamle sig omkring ham, da han fortæller det følgende:
En giftig Damp staaer op af Baals Boelig,
Og op af Dampen stiger grumme Flammer. -
Jeg hørte Skrig af rasende Fordømte,
Og Skrig og Flamme voxer op mod Jorden. -
En mægtig Aand stoed ved Af-Grundens Porte
Og rørte ved de tunge Lænker.
Jeg saae ham selv - den grumme, Vredens Kiæmpe-
Ild dryppede som Taarer af hans Øye;
Men Jorden selv gav Gienlyd af hans Raab.
Og Vægterne, 185
Og Abdiel og den strænge Obbaddon,
Og Sether, som frembærer Hævnens Skaaler,
Har vendt dem mod det Høye. -
Har Himlen Frygt? - har Helvede vel Haab? -
- ✂
- IRMIEL
- See! - var det ey den store Mørkets Time,
Som Aanden saae i mange svage Syner! -
Op, op i Salige! - op, op at bede! -
I stærke Aander, i som staae for Thronen,
Og Cherubs Chor, som bærer gyldne Harper,
Og Mørkets Skræk, i brændende Serapher! -
Og i som bringe Verdner Almagts Bud! -
Vi vil for Mandens Frelse sukke,
Og raabe til den evig gode;
At han fordobbler nu sin Kiæmpes Kræfter,
Og lægger dobbelt Viisdom i hans Hierte,
At han maae holde fast ved Gud! -
- ✂
- URIEL
- Ja dig Hellige Gud! - dig, du Almægtige! -
Dig, som dannede Soelene! -
- ✂
- IRMIEL
- Og dig bundløse Godheds Kilde! -
- ✂
- ZOPHIEL
- Og dig som styrtede Kiæmperne,
Satan og Moloch og Lysets mægtige Søn! -
- ✂
- IRMIEL
- Dig Herre paakalde vi -
- ✂
- CHOR
- Herre bønhør vor Bøn! -
- ✂
- En mørk Skye, som under denne Sang er steget op i Vesten, udbreder sig meer og meer, indtil den ved de sidste Ord, skygger for den største Deel af Herrens Bierg og giør
✂ ENDE PAA MELLEM-SANGEN
186