Ewald, Johannes MELLEM-SANG

MELLEM-SANG

Skue-Pladsen forestiller det samme, som i den første Mellem-Sang, med den Forskiæl, at i Steden for de to salige Aander sees nu Irmiel allene ved Foden af Bierget. - Han sidder i dybe Tanker, indtil Choret af de salige Aander oven paa Bierget, som igientage de sidste Ord af Mandens og Mandindens Sang, giver ham sin sædvanlige Munterhed.

CHOR

Evig, evig gode Gud! -

IRMIEL

Godhed, hvor min Aand maae svimle! -
Evig Godhed! - hører Himle! -
Godhed vil jeg synge om. -
Uriel oplys din Skaber,
At min Aand maae fatte Gud! -
Men, hvor Støvet blev ham værdigt,
Mægtigt, helligt og retfærdigt,
Og sin Skabers Helligdom;
Er det Svælg, hvor jeg mig taber,
Og hvor Soelen slukkes ud. -

Uriel, Soelens Engel, kommer i en Straale ned paa Skue-Pladsen. - Hans Hastighed og hans uroelige Mine giver tilkiende at han bringer en vigtig Tidende. IRMIEL og alle de øvrige Engle forsamle sig omkring ham, da han fortæller det følgende: En giftig Damp staaer op af Baals Boelig,
Og op af Dampen stiger grumme Flammer. -
Jeg hørte Skrig af rasende Fordømte,
Og Skrig og Flamme voxer op mod Jorden. -
En mægtig Aand stoed ved Af-Grundens Porte
Og rørte ved de tunge Lænker.
Jeg saae ham selv - den grumme, Vredens Kiæmpe-
Ild dryppede som Taarer af hans Øye;
Men Jorden selv gav Gienlyd af hans Raab.
Og Vægterne, 185
Og Abdiel og den strænge Obbaddon,
Og Sether, som frembærer Hævnens Skaaler,
Har vendt dem mod det Høye. -
Har Himlen Frygt? - har Helvede vel Haab? -
IRMIEL
See! - var det ey den store Mørkets Time,
Som Aanden saae i mange svage Syner! -
Op, op i Salige! - op, op at bede! -
I stærke Aander, i som staae for Thronen,
Og Cherubs Chor, som bærer gyldne Harper,
Og Mørkets Skræk, i brændende Serapher! -
Og i som bringe Verdner Almagts Bud! -
Vi vil for Mandens Frelse sukke,
Og raabe til den evig gode;
At han fordobbler nu sin Kiæmpes Kræfter,
Og lægger dobbelt Viisdom i hans Hierte,
At han maae holde fast ved Gud! -
URIEL
Ja dig Hellige Gud! - dig, du Almægtige! -
Dig, som dannede Soelene! -
IRMIEL
Og dig bundløse Godheds Kilde! -
ZOPHIEL
Og dig som styrtede Kiæmperne,
Satan og Moloch og Lysets mægtige Søn! -
IRMIEL
Dig Herre paakalde vi -
CHOR
Herre bønhør vor Bøn! -
En mørk Skye, som under denne Sang er steget op i Vesten, udbreder sig meer og meer, indtil den ved de sidste Ord, skygger for den største Deel af Herrens Bierg og giør

ENDE PAA MELLEM-SANGEN

186