Ewald, Johannes SANG

SANG

Flye, Himmel, flye bag tykke Svovel-Damper! -
Lad Nattens skumle Dekke falde ned! -
Ved Helligdommens underlige Lamper
Seer Moloch meer end Lysets Arving veed. -
Men naar han overseer det Høye
Da kom o Dyb hans store Navn ihu! -
Naar Himle synker i hans Øye
Brøl Afgrund, Moloch hvo var stor som du?

DEN FØRSTE AF ILDENS PRÆSTER
Stille Sangere stille! - Tie du Gudernes Yndling! -
Seer du ey at han henrykt udstrækker de brændende Hænder? -
Moloch vil tale - bæver i Aander og hører paa Moloch! -
MOLOCH,
(i Henrykkelse.) Jeg saae ham - brændende saae jeg ham - fnysende - stormende -
Mægtige Flammer gik ud fra hans Ansigt - ud for at dræbe. -
Brænder ey Luften? - Skyen er tung af dræbende Flammer. -
Ned over Træet synker den Skye med dræbende Flammer. -
Hvor skal han flye? - Ved Døren vaager en ventende Morder -
Skiul dig i Skyggen! - I Skyggen luurer den ventende Morder. -
Nu fremrekker hun Haanden og griber efter Døden -
Efter den dræbende Flamme, som svæver over Træet -
Gaaer ey Seraph Obaddon nærmere hen til Træet? -
See! - nu rørte de - see! - nu smagte de - Skrækkens Engel 210
Har opløftet sit Sværd - nu svinger han det - nu slaaer han. -
CHOR
Triumpf! - Han døde den som var vor Fiende,
Om den vor Fiende sagde: See, min Yndling -
Den Yndling, som var Arving til vor Ære
Triumpf! - Triumpf, han er ey meer! -
Moloch giver ved mange græsselige Ophævelser tilkiende, at den Aand som er over ham tvinger ham til at sige noget meere, hvorpaa hans øverste Tienere siger: Stille Sangere stille! -
Moloch vil tale - bæver i Aander og hører paa Moloch. -
MOLOCH
Et helligt Bierg! - et andet Træ! - jeg svimler -
Et Træ! - mit Syn forvildes af uvisse Flammer -
Et helligt Træ hist paa de skumle Bierge! -
Som bærer... Aanden zittrer i de mørke Flammer. -
Et Træ som bærer - ak! - som bærer - Livet -
Men Manden knæler og omfavner Træet. -
Traf du ham ey du stærke Obaddon? -
Men under Træet knæler Dødens Fyrste. -
Nu kysse de - nu smiile de. - Vældige Kiæmpe
Dræbte du ey din Fiende - men Mørkets Kiæmpe
Ligger - ak! - tie min Mund! - ligger - ak! - ligger bundet. -
Moloch qualt af den mægtige Aand, som har presset denne Spaadom af ham falder om i Afmagt. - Alle hans Tienere begynde herpaa et hesligt Klage-Skrig, hvoraf de omkringliggende Klipper give det græsseligste Gienskrald. - En mørk Røg stiger herpaa op af den Flamme, som er paa Alteret. - Denne udbreder sig meer og meer indtil den skiuler den heele Skue-Plads og giør ENDE PAA MELLEM-SANGEN