SIETTE OPTRIN
HOTHER OG GEVAR
- ✂
- GEVAR
-
Det kunde giøre mig ont for Hiartvar, om jeg kunde ynke en Rebel og en Utaknemmelig.. Men nu skal her ikke tales... Det vigtige Øieblik nærmer sig, Hother, da det gielder om at hævne din Faders Død, og at hævne den paa den dydige, den store Rolf.. Det gielder om at opfylde en Hovedpligt, uden at fornærme nogen af de andre.. at være en god Søn, uden derfor at være et slet Menneske.. I denne Busk skiulte jeg din Mimming4).. Her er dit Skiold, Hother..
- ✂
- HOTHER
-
Ha!.. Jeg bruger intet Skiold... Gevar!.. Dydens Love flød altid meer naturlig fra dine Læber .. Jeg har aldrig hørt dig kunstle saa meget paa Pligterne..
- ✂
- GEVAR
-
Jeg tilgiver din ædle Siel det.. Men hvad dig og synes, saa er Taknemmelighed og Kierlighed til dem, som gav os Livet, Naturens første Lov, og Venskab er den anden.. Men jeg hører Hialte.. Nu maae du forestille ham...
- ✂
- HOTHER
-
Hvad?.. Jeg begriber endnu ikke hvad jeg skal med Hialte...
- ✂
- GEVAR
-
Vaage i hans Sted..
- ✂
- HOTHER
-
Og hertil skal jeg overtale min Ven.. og bedrage ham.. Det vil Gevar.. Han giør det maaskee.. men saa giør han det af Fortroelighed til mig.. Og den skulde jeg.. den skulde din Hother misbruge?.. Og hvad skal jeg saa, naar jeg vaager over Rolf?..
- ✂
- GEVAR
-
Forsvare ham, som du troer, at din Ven vilde forsvare ham.. Men ikke vil Hialte vaage, for at afværge en ordentlig Udfordring.
- ✂
- HOTHER
-
Din Tale er altid mægtig over mig, viise Gevar! .. Giør som du vil.. Ha!.. nu kommer han.. men du maae tale med ham deroml).. Jeg kan ikke staae det ud at tale med Hialte derom.