FIERDE OPTRIN
HOTHER OG HUNDING
- ✂
- HUNDING1)
-
At denne fæle Nat kun var forbi!.. Man er hverken sikker for Fiende eller Ven.. Glad blev jeg, at Skulde gav mig det Ærinde!.. Dersom jeg kun kunde finde Hagbarth.. og ikke treffe paa den urette.. Her skal det være.. er det ikke ham?..2) men han har intet Skiold.. og er saa roelig, det maa være en Dansk.
- ✂
- HOTHER
-
Hvem er du?..
- ✂
- HUNDING
-
Jeg.. er af dit Folk..3).
- ✂
- HOTHER4)
-
Bliv ulyksalige, forklar dig!.. Er Rolf din Konge, eller Hiartvar?
- ✂
- HUNDING
-
Hagbarth!.. det er dig.. for Gudernes Skyld Hagbarth.. Jeg er din Ven.. Hunding..Var det her Rolfs Sovekammer?.. Men det var vel, at jeg fandt dig.. Skulde sender mig om hans Hoved.. du er uden Skiold Hagbarth.. og ikke blodig?.. Ha!.. jeg havde reent forvildet mig..
- ✂
- HOTHER
-
Anfører for de Svenske, som forvilder sig og forretter Ærinder, naar hans Krigsmænd ere hede i Kampen?.. Hvis er det Blod, som drypper af din Arm?..
- ✂
- HUNDING
-
Natten er mørk.. Jeg saae ingen af dem, som min Arm traf... det er ikke saa smukt, som Rolfs vilde være.. Ha!.. var det Rolfs Blod, jeg skulde giøre Frøe et Løfte, at bære det til min Død.. men .. du er ikke blodig.. fortæl mig!.. hvorledes gik
- ✂
-
det til?.. Vognede han, da du stak ham Sværdet i Siden, eller gik han taus over til Valhal?..
- ✂
- HOTHER
-
Og det kan du ha ve Tid til at spørge om?..
- ✂
- HUNDING
-
Tilgiv mig min Nysgierrighed!..
- ✂
- HOTHER
-
Betroe mig da først, tappre Hunding, hvorledes stod det til, da du forlodst dine Folk?..Vogne nogle af de Danske, eller gaae de alle tause til Valhal?
- ✂
- HUNDING
-
Ja dersom Viggo ikke havde været.. Hiartvar deelte Folkene imellem mig og Skate.. det var imod Skuldes Villie.. og jeg vil ikke laste din Ven .. men at der vognede nogle, var ingens Skyld uden hans.. Uagtet alt, hvad jeg kunde vende ind derimod, lod han sine Folk gaae frem i fuld Orden med blottede Sværd.. og det har Viggo seet, eller en anden Speider.. Men han er mig imod i alting.. Jeg havde givet mine Folk det Ord. Rolfs Død.. Han raabte, jeg veed ikke af hvad Aarsag, Helges Bane, og det saa høit, at du gierne kan have hørt det.. Mit Raad var, at vi skulde snige os igiennem Vagterne, for at komme dig til Hielp.. Men han blev derved, at du ingen behøvede.
- ✂
- HOTHER
-
Og du lod dig aftrætte?..
- ✂
- HUNDING
-
Det fordrede Forsigtighed.. Endelig fordeelte vi os i den første Slots-Gaard.. Her sov de fleeste.. Nogle faae sprang op og famlede efter deres Vaaben; men de vidste ikke hvor de skulde vende sig, og de faldt som Korn for Meierens Haand.. Men Viggo fordærvede alting.. Biarmer og Bølvise, to af Biarkes ypperste Kiemper, vognede ved hans Raab, og disse var de to eneste, som slog sig
- ✂
-
igiennem til den anden Vagt, endskiønt de vare næsten nøgne og havde intet uden Skiold og Sværd.. der traf de Gervendel, Uffe, Roller, alle i Vaaben.. Siden stødte Handuan til dem og Odin veed, hvor mange flere.. Og kort førend jeg kom, sprang Viggo frem igien, som en rasende.. Nu er alting i Oprør.. Blodet strømmer fra alle Kanter.. Viggo kløvede Hovedet paa Skuldes Vaabendrager.. da var det, at hun raabte høit efter Rolfs Hoved.. Men hun fægter endnu, som en Løvinde.. og Hiartvar bøder for hende med sit Skiold.
- ✂
- HOTHER
-
Og du er her?..
- ✂
- HUNDING
-
Bebreid mig det ikke.. du er jo saa langt fra Kampen, som jeg, og har jeg ikke sagt dig, at Skulde raabte om Rolfs Hoved.. Hun vil lade det bære høit for ved vore Kiemper, at de Danske maae see det, og døe af Skræk!..
- ✂
- HOTHER
-
Og det lader Skulde mig sige ved dig, Hunding?
- ✂
- HUNDING
-
Troer du mig ikke?
- ✂
- HOTHER
-
Nei.
- ✂
- HUNDING
-
Jeg tør sige.. Frøe og alle Guder!.. Jeg kan see det paa dit Ansigt, at Rolf lever endnu..
- ✂
- HOTHER
-
Da kan du vel og see det paa mit Ansigt, at jeg ikke kan flye dig hans Hoved..
- ✂
- HUNDING
-
Hagbarth her i tre Timer!.. Rolf har sovet i al den Tid i.. og Rolf lever endnu?..
- ✂
- HOTHER
-
Det er Hundings Tapperhed at myrde Sovende.
- ✂
- HUNDING
-
Du opirrer mig ikke med din Spot.. Jeg vil ikke trætte med dig.. men Rolf lever!.. Han sover endnu!.. Hvi gaaer vi da ikke? kom.. 1) sagte..
- ✂
- HOTHER2)
-
Hold!.. du er ikke den, som tør see Rolf under Øinene, naar han vaager, og3) ved Odin Valfaudr, du skal ikke stiæle Livet af den sovende Helt!..
- ✂
- HUNDING
-
Til Hielp, Kiemper, Hiartvars Kiemper!.. Ha!.. saaledes hænger det sammen.. du tillader mig da, at jeg underretter Skulde4)...
- ✂
- HOTHER5)
-
Ja siig til Skulde!.. hils din Dronning!.. hils hende fra Hagbarth, at hun maae lære at kiende ham bedre.. at han aldrig har lovet hende noget, som var saa nedrigt.. og at hun ikke fortiener at være Rolfs Søster!... den nedrig tænkende! .. men Rolf rører sig.. Ha!.. nu er han vaagen.. rørte han sig ikke?.. nu er alting stille igien.. du giør mig Tiden lang Rolf.. men endnu noget.. Imidlertid faae de at vide, at han er ikke død endnu.. og storme herind.. Men jeg stoler paa Gevar.. Og til Rolf er bevæbnet skal jeg vel forsvare ham .. Mod ti Hundinger i det mindste forsvare ham.. det skal være min Lyst.. Ha Hævn, Skik af vore Forfædre, meer end Lov af Naturen!.. dog an staaer det Hother?.. og nu at fordybe sig i slige Betragtninger?.. Tumulten nærmer sig.. det er Skuldes Røst.. men de vældige Hug.. ere enten Ge vårs eller Viggos.. Hvad6)? Rolf, Rolf staae op og bevæbne dig! Hun er forrest i Spidsen den rasende..