Ewald, Johannes Johannes Ewalds samlede skrifter

SYVENDE OPTRIN

DE FORRIGE. HIALTE, EN SKIOLDMØE, EN DANSK OG NOGLE SVENSKE KIEMPER I INDGANGEN AF SKUE-PLADSEN

HIALTE1)

Min Ven!.. men gaae foran til Valhal og hils Rolf.. at jeg er strax hos ham.. strax med hundrede af disse Forrædere.. de trænge sig ind paa mig for at trygle Døden af min Arm.. men du glubende Uhyre!.. du først.. Hal..2).

HOTHER

Gevar jeg kan ikke..3).

HIALTE4)

Det var en Hilsen af Døden.. men endnu ikke.. ikke førend jeg har revet dit forræderske Hierte udaf dit Bryst.. Et Øieblik.. kun et Øieblik giver mig Tid.. flyer forgieves Nidding!.. du.. Hvad var det for tre Biørne, som kom udaf Skoven og skremmede Ulvene?.. den, som havde kastet Skioldet paa Ryggen, var ingen uden dig, ædleste Hother.. Men hvorledes du nu lever og Rolf er død.. det begriber jeg ikke.. Og den sorte Kiempe .. snart skulde jeg troe paa hans vældige Hug at

* * * * 355 *
SIGNE

Hvorledes er det tappre Hialte?..

HIALTE

Kiekke Skioldmøe!.. Ha jeg seer, at min ulyksalige Signe hævner sig efter sin Død.. dette Skiold, hvormed du beskiermede mit Liv, havde jeg givet hende.. Men Livet er en bedrøvelig Gave, Skioldmøe, naar man har mistet alt det man elsker.. Min Konge og min Brud..

SIGNE1)

Min Hialte!.. din Signe lever.

HIALTE

Ha du kommer for at kalde mig til Valhal, velkomneste Valkyrie.. og jeg priser Odin, som belønner min Troeskab saa overflødig.. saa uventet.

SIGNE

Jeg lever, min Hialte.. og for dig..

HIALTE

Nei, nei, søg ikke at forblinde mig fortryllende Skygge!.. Ha du lever.. og for mig.. endnu for mig efter saa grusom en Fornærmelse!.. Og det er dig som frelste mit Liv!.. men den Glæde er for stor.. den har jeg ikke fortient.. den.. Jeg vil lukke Øien og Øren fast i, og mit Hierte skal tie stille, og ikke sige, at du er Signe!

SIGNE

Det skal sige dig meer; at jeg er din troe Signe.

HIALTE

Himmel!.. og dog altid.. den forførende Signe .. Havde du ikke nær øst Vellyster i mit Bryst?..

* 356

Har Hialte ikke for din Skyld et Øieblik glemt at hans Konge var død?..

SIGNE1)

Seer du stolte Hialte?.. Signe kan og bløde for sin Konge og for dig!..

HIALTE

Du bløder.. O i Leyre Møer kommer og seer at min Signe.. hun, som I saa ofte spottende kaldte den kielne.. hun bløder for sin Konge.. og jeg?.. Ha, alt mit Blod udøst er ikke saa kostbart ikke saa smukt som en af disse Draaber... Riv dig løs Hialte, riv dig løs fra denne fortryllende!.. Ha skaan mig Signe, skaan mig for meer Glæde, at jeg kan have Lyst til at døe!..

SIGNE

Er det din Pligt at døe Hialte; saa skal du ikke bebreide mig, at jeg har forført dig til at leve een Dag.. Men saa er det og min.. og at døe ved din Side det har jeg fortient..

HIALTE

Himmel! og hvilken Fortryllelse.. hvad har omskabt Signe til en Heltinde?..

SIGNE

Kierlighed.. men min Broder..2) her faldt han.. Bølvise!.. Han er død..

HIALTE

Han er død min Ven.. men han døde, som en Helt, og som en ærlig Undersaat.. du maae ikke begræde ham Signe.. Men her.. hvis er dette Liig, som en omhyggelig Ven har tildekket med Grene?...3) det er... Rolf!...

SIGNE

Ak min Hialte, du fælder Taarer..

* * * 357
HIALTE

Du har ret min Signe.. det er ikke Taarer, det er Blod han fordrer.. Ha Rolf.. og Blod, Forræderes Blod og mit skal jeg ofre dig... Men hvad giør da Biarke saalænge?.. Sover du endnu Biarke, eller hvad forhindrer dig?.. Eja følger mig efter!.. vi vil brænde disse Biørne inde, og sætte Ild paa Portene saa at ingen af dem skal undkomme!.. Siden vil vi gaae i Kamp, og stride for Kong Rolf, som vi tilsoer ham og Odin!..