ANDET OPTRIN
BIARKE. HIALTE. RUDE OG ALUILDE
- ✂
- BIARKE
-
Vi flye dog ikke.. Men nogen Hvile, som du siger, kan være tienlig.. Jeg mærker.. Ha nu har jeg stor Lyst, at see Odin.. Siig mig Rude, kiere Hustrue, om du seer ham nogensteds!
- ✂
- RUDE
-
Min Biarke, vil du have Lykke at krige fremdeles, da løft dine Øine op til Himmelen, og giør dit Offer til den, som har Magten og Seieren i sin Vold! .. Du bliver bleeg.. du døer min Biarke..
- ✂
- BIARKE
-
Men jeg har alligevel hævnet mig skiellig paa dem.. der hialp hverken Skiold eller Brynie, hverken Hielm eller Kreft imod dette mit skarpe Sværd .. der laae omkring mig med døde Forrædere ligesom et høit stort Bierg.. Mig tykkes, Hialte, at du giorde og lyst, hvor du foer frem..
- ✂
- HIALTE
-
Jeg veed ingen Sted, hvor tappre og duelige Krigsmænd giordes meer fornødne, end der, hvor jeg stod.
- ✂
- BIARKE
-
Saae du ham, den stærke Svenske, som hug saa dybt i mit Harnisk, igiennem Pandseret, som det havde været Vox?.. Men jeg hug til ham med min Snertir, og kløvede ham lige ned i Bryst-Benet.. da flyede de andre Niddinger og turde ikke komme mig nær.. Men.. jeg veed ikke hvorledes det er, Hialte.. det bliver mørkt for mine Øine.. Jeg svimler.. laan mig din Arm, Rude!
- ✂
- RUDE
-
Hvad vil du?..
- ✂
- BIARKE
-
Føer mig derhen, hvor min Herre faldt.. der.. ved hans Hoved..1) Jeg føler.. at jeg døer.. mine
- ✂
-
Knæe ryste.. og en Mathed.. som jeg før aldrig fornam.. Hold mig fast min Rude!.. Men jeg vil døe leende, som Agner døde.. thi jeg døer for min Konge.. dog at hævne ham.. at igiennemstøde Forræderens Hierte.. den Lyksalighed.. dertil var jeg ikke værdig.. den er en ædlere forbeholden.. maaskee dig min Hialte.. men du bløder stærkere, end jeg..
- ✂
- HIALTE
-
Og jeg kunde være i Valhal, førend du.. Men Blodet er varmt i mig endnu, og jeg føler ikke, at det formindskes.. Bitterhed.. Ha!.. en rasende Tanke, som opflammer min hele Siel, giør, at jeg ikke føler det..
- ✂
- BIARKE
-
Hold mig min Rude.. Her vil jeg døe ved min Herres Hoved.. men tag dig i Agt, at jeg ikke rører ham, naar jeg falder.. Ha!.. min Rude, jeg døer, men jeg døer som en ærlig Mand.
- ✂
- RUDE
-
Du døer som en Helt, min Biarke.. Alle, som hører det, skal misunde dig.. og mig, som du elskede.. Efter tusinde Aar skal endnu de unge Møer synge din Roes for deres Brudgomme, de unge Helte, naar de gaae i Kamp for deres Konge, og sige til dem: Fortien at døe, som Biarke døde..
- ✂
- BIARKE
-
Og som Hialte.. Kom Hialte!.. Leg du dig ved din Herres Fødder!.. at naar de komme og randsage disse døde Liig, enhver kan see, at vi har troelig tient vor Herre og Konge.. det hindrer ikke, at Ravne og Ørne fortære siden vort Legeme, naar vi ellers døe, som oprigtige og tappre Krigsmænd, paa Val-Stedet hos vor Konge..
- ✂
- HIALTE
-
Ja ved min Herres Fødder.. Ha, ved Odin jeg fortiener det ikke..
- ✂
- ALUILDE
-
Ædle Hialte!..
- ✂
- BIARKE
-
Min Rudel.. Beste Hustrue!.. Jeg forlader dig .. Men de kostbare Taarer, som du værdiger mig .. de giøre mig det tungt, at forlade dig.. Tør dem af min Rude!.. Guderne ere hos dig.. Kan mine Been blive lagte hos Agners.. eller.. hos Rolfs..1).
- ✂
- RUDE
-
Død er han.. Den fortreffelige Mand.. den anden af de beste Mænd, som jeg overlever!.. i min første Ungdom!.. Alfader!.. Og paa den samme Dag, som Agner faldt.. Ulyksalige Dag!.. Biarke, min Biarke!.. nu er du ikke meer.. Jeg skal ikke tiere læse den ømmeste Siel, ikke den søde Melancholie, ikke dine Venners Dyder, og ikke fremmedes Modgang i disse Øine.. De ere lukkede.. for evig lukkede.. Heller skal jeg ikke hænge ved din Arm, og lokke hemmelige Dyder af dig.. og trette mod din elskværdige Stortalenhed, naar du talte om din Rude.. og hvem din Svoger var, og om Rolfs Ære.. Død, død er du.. Men jeg vil ikke beklage dig.. det er ikke ved Taarer, at jeg skal fortiene, at være Biarkes Enke.. Ha Hialte!.. har du Styrke endnu til at hævne din Ven?..
- ✂
- ALUILDE
-
Seer du ikke, at han arbeider med Døden?..
- ✂
- HIALTE
-
Ja, ved min Herres Fødder sagde han, den beste Mand, at jeg skulde ligge.. Sagde han ikke det Rude?.. Men jeg vil ikke ligge ved min Herres Fødder?..
- ✂
- HOTHER2)
-
Jeg kan ikke udstaae det længere Gevar.
- ✂
- RUDE
-
Hvad giør dit Øie saa vildt, Hialte?.. dit Aasyn er grummere, end det var i Kampen.
- ✂
- HIALTE
-
Ha, jeg betroede.. og nu raser denne Tanke i mit Bryst.. Jeg ubesindige!.. at jeg skulde betroe min Konges Liv i andres Hænder!.. og.. Himmel.. til en, som ikke holdt sig det for en Skam, at tiene en Forræder!.. Hother, Hother!.. Guderne veed, at jeg intet uædelt kunde tænke om dig.. Men nu har du giort, at jeg er skyldig i min Konges Død..
- ✂
- HOTHER1)
-
Nei!.. Nei, min Hialte!.. ikke skyldig i din Konges Død.. ved alle hellige Guder ikke skyldig.. du kunde ikke have forsvart Rolf bedre, end jeg forsvarte ham.. Bebreid mig ikke, at jeg fulgtes med en Forræder!.. Guderne har skiult de menneskelige Hierter for dig og for mig..
- ✂
- HIALTE
-
Ha!.. min Ven!.. Man behøver kun at see den oprigtige, for at troe ham.. Men du adspredede en Taage fra mine Øine.. du giør mig det let at døe.. Nu.. min Hother, nu.. har jeg fortient at være din Ven.. saa læg mig ved Fødderne af min Konge..2).
- ✂
- HOTHER
-
Min Ven, min Ven!... En Halv-Gud maatte ønske sig Dødelighed, for at døe som Hialte..
- ✂
- RUDE
-
Sønnesøn af Svanvide!.. thi Hialte har sagt mig det.. Her ligger min Broder.. min Konge.. og her min Mand.. de to ypperste og de to dydigste Mænd i Norden.. Vær Vidne til min Ulyksalighed, og lad den røre dig!.. Vær stolt deraf, at jeg fordrer Hielp af Helges Fiende!..
- ✂
- HOTHER
-
Ædleste Fyrstinde.. alt Fiendskab er forviist..
- ✂
-
for evig forviist af mit Hierte.. men.. Jeg kan kun svare dig med Taarer..
- ✂
- RUDE
-
Ingen Taarer Hother!.. Blod, Blod, Forræderens Blod, er det, som jeg fordrer af dig..
- ✂
- HOTHER
-
Væ mig, at jeg skulde lade mig forlede til at sværge Hiartvar Troeskab!.. Ak Rude!.. Jeg kan ikke.
- ✂
- RUDE
-
Du kan ikke.. den har du tilsoeret Troeskab, som myrdede sin Konge.. den nedrigste af alle Forrædere.. Vel!.. Jeg kiender dig nu, Vanslægtede.. Søn af Hothbrod!..
- ✂
- HOTHER
-
Din Sorrig giør dig bitter, Fyrstinde.. Men jeg vil give dig Tid til at undskylde mig.. til at overveie, om man bør spøge med Løfter1).
- ✂
- RUDE
-
Nei Hother!.. du bør ikke spøge med dem.. Men jeg har og giort et Løfte, hvormed jeg ikke vil spøge.. og det er, at jeg ikke vil undskylde dig .. ved Odin, ikke førend du toer dine Hænder i Hiartvars Blod!..
- ✂
- HOTHER
-
Ha Gevar, Gevar!..
- ✂
- RUDE
-
Rolf!.. ulyksalige Konge, er da ingen som vil hævne din Død?.. Ingen paa Jorden?..2).
- ✂
- ALUILDE
-
Lader os flye min Rude!.. den Troeløse.. at de i det mindste ikke drive Spot med vore Taarer!..3) eller forlad mig!..