Ordliste
✂ Algodhed: uendelig godhed, en af Guds egenskaber; også betegnelse for Gud.
✂ Aria: solosang af poetisk indhold; tidl. også om sang eller vise i almindelighed.
✂ Camoene: lat. Camena, dvs. kildenymfe; camoenerne tillagdes i tidl. rom.
224✂ mytologi sangergaver; blev af de rom. guldalderdigtere identificeret med de gr. muser.
✂ Cherub: engel, der med flammesværd bevogter Paradisets indgang, jf. 1. Mos. 3,24. Også om engle i almindelighed. Flertal: Chembim.
✂ Cimbrer: navn på germansk folkeslag, også om jyder; af Ewald brugt om nordboerne, især danskerne.
✂ der': deres (også i formen der).
✂ forvoven: modig, grænsende til det dumdristige.
✂ Første: fyrste.
✂ Gother: nordboere.
✂ hvi: hvorfor; sjældnere: hvordan.
✂ hvo: hvem (i nominativ).
✂ kjælen: tit i betydningen: øm.
✂ Kummer: sorg; bekymring; plage.
✂ Leer: betegnelse for det forgængelige menneskelegeme, jf. 1. Mos. 2,7; også om den menneskelige natur, om det skrøbelige, dødelige menneske og om legemet som bolig for sjælen.
✂ Miskundhed: barmhjertighed.
✂ Monader: de uendelig mange væsner eller elementer, hvoraf verden if. den ty. filosof G.W. Leibniz (1646-1716) er opbygget.
✂ Mulm: mørke, tåge.
✂ Muse: i gr. mytologi en af de i alt ni gudinder for kunst og videnskab; også brugt om digterens inspirerende kraft og om den kvinde, der inspirerer ham.
✂ Roes: tit i betydningen: ære, berømmelse.
✂ Støv: tit brugt som betegnelse for mennesket som det forgængeligejordiske væsen, dannet af støv, dvs. jord, muld, jf. 1. Mos. 2,7 og 3,19.
✂ Svelg: tit i betydningen: uudtømmelighed, uendelig mængde.
✂ tilig: tidlig.
✂ Vink: tegn; også: blik.
✂ væmodig: sorgfuld, fortvivlet.
✂ Zephyr: (især mild) vestenvind; også om mild brise i almindelighed.
✂ Ziir: pryd.
✂ Stærktbøjede udsagnsord og modalverber i 2. person ental har ofte endelsen -st, fx est, togst, gavst.
✂ Udsagnsord i bydemåde, 2. person flertal, har almindeligvis endelsen -er: fx græder, bryder, flyder.
225✂ Oplysninger om, hvor og hvornår teksten først er trykt, bringes kun, hvis førstetrykket er fra tiden efter udgivelsen af Samtl. Skr. og før udgivelsen af SS.