Ewald, Johannes Rungsteds Lyksaligheder. En Ode

Rungsteds Lyksaligheder. En Ode

Trykt efter SS bd. 3, s. 88-90, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1775, nr. 102, 28. juni. If. Lieb. (bd. 2, s. 244) og Brix (s. 98) skal digtet være skrevet 1773. Digtets versemål svarer til en samtidig, populær hyrdevises metrum: »Naar Stormen forsvinder, Naar Torden og Lynild ophører«. Om digtets mulige forudsætninger hos Horats, se Vilh. Andersen: Horats bd. 4,1, s. 169ff.

54

Rungsted(s): om Ewalds tilknytning hertil, se n.t.s. 51 og efterskriften s. 199. - Ode: gr. sang, højstemt digt, ofte med patetisk eller filosofisk indhold, inspireret af en person eller idé; en af Ewalds foretrukne digteriske former. - Camoenerne(s): se ordlisten s. 223. - den følende Skiald: den følsomt bevægede digter. - steds' eensrislende Fald: vedvarende, monotont løbende vand. - Hiordene: kvægflokkene. - Skovens letspringende Sønner: poetisk betegnelse for hjorte, kronvildt; udtrykket kan if. Vilh. Andersen (Illustreret dansk Litteraturhistorie bd. 2, s. 406) henføres til Ossian-digtningen (jf. efterskrift, s. 191). - Meyeren: den, der mejer korn; bonden el. høstkarlen. - gyldene Dynger: dynger af høstet korn.

55

skiærtsende: spøgende, muntre. - Helsinge(s): Helsingborgegnen. - kiender: genkender. - den Fremmedes Flag: de forbisejlende fremmede skibes flag. - den heldende Dag: dagen, der går på hæld, er ved at afsluttes. - Liise: lindring. - Louise: dronning Louise (1667-1721), tidligere ejer af Rungstedgård. Gift 1695 med den senere kong Frederik IV (1699-1730). - kiærlige Kummer: kærlighedssorg på grund af Frederik IVs forbindelse med Anna Sophie Reventlow, med hvem han lod sig vie til venstre hånd, mens Louise endnu levede. - Kummer og Smerte: menneske, der (som Ewald) er tynget af sorg og smerte. - Fandt glade dit Aftryk: blev glade ved at finde dit (dvs. Guds) billede. - Lov: lovprisning.

56

Himlenes Vældige: englene. - Støvet kan bære: mennesket forstår at værdsætte. - Veninde: Litteraturforskere har været uenige om, hvorvidt der er tale om en autentisk person eller ej; af historisk kendte er foreslået flere: madam Jacobsen (se n.t.s. 51), datteren Anna 241 Hedevig Jacobsen, Arendse (se efterskrift s. 194f), madam Jacobsens niece Hedvig Rørs og Ewalds mor; se Brix s. 97. - Sangens Gudinde: kamønen, jf. str. 1.