Ewald, Johannes Eselet og Bonden. En Fabel

Eselet og Bonden. En Fabel

Trykt SS bd. 3, s. 117-18, hvis tekstgrundlag er Alm.Da.Bibl. 1778, bd. l, nr. l, s. 82ff. Udkast til digtet vistnok fra 13. marts 1777, dvs. kort efter Ewalds overflytning til Søbækshus (se efterskriften s. 199).

243

61

Fabel: fortælling, ofte med moralsk belærende eller kynisk indhold. - jevnlig: her: jævnt, støt. - som jo kan: som ikke kan. - i (...) forsmaae: I foragter. - verre faren: dårligere stillet. - gierrig: begærlig, grådig. - i hvis Lod han faldt: hvem han tilfaldt, i hvis besiddelse han kom. - Tog (...) Godheds Værk! kun for sit eget: anså ufølsomt æslet for sit eget uden hensyn til, at det også er Guds værk. - daarlig: uklogt, urimeligt. - betyngedes: belastedes. - Blev med (...) Strimer fleer: Sammen med hans byrder blev også hans strimer (mærker efter piskeslag) flere, -fandt: følte. - vist: visselig, -fornam: fornemmede, bemærkede. - Bestet: dyret. - ubevæget: upåvirket. - Arme: her: elendige, nødlidende; også: fattige, -jammerlige: ynkelige.

62

saa (skal man lære): sådan. - troe (...) ligemeget: Du kan tro, det er mig (dvs. det er mig virkelig) ligemeget. - salig Slummer: om døden som overgang til den evige salighed. - Thi sank vi: for hvis vi sank.

63

Armes Ven: de elendiges ven, dvs. Gud. - Vink at: tegn om at.