Drachmann, Holger Uddrag fra Forskrevet (Danske Klassikere)

↩ - tænkte i dette Øjeblik ikke paa andet, end paa at han sad her for tre Aar siden - Alt uforandret - og at han kunde være sammen med hende efter Forestillingen - for at sige hende, hvor uforandret hun og Alting forekom ham... Javist! han vilde være ung - hun var jo ung - smukkere end dengang, syntes han - en Dame! en udviklet Kvinde! Og de vilde samtale om deres Erfaringer - og maaske om Ulf... aa, de havde meget at tale om - og hun havde dog sin Frihed - maaske! Jo, hun skulde have sin Frihed... Det var ham, Henrik Gerhard, som vilde bede hende om at tilstaa sig den Frihed, iaften efter Forestillingen at drikke et Glas Vin paa de fælles Minder!...