↩ Han hugger øieblikkeligt ud og i en Prim jeg faldt baglængs om i Græsset Det svære Silketørklæde under min Kasket eller maaske Tørklædet og Kasketskyggen i Forening frelste mit Hoved fra at blive flakt Jeg havde imidlertid faaet nok for en Timestid. Da jeg atter kom til mig selv, laa jeg nede ved Kilden, hvor mine Kammerater havde baaret mig ned, og hvor de havde hældt mit Hoved saa eftertrykkeligt over med Vand, at jeg var vaad gennem den stumpede Frakke og Skjorte helt ned ad Ryggen og det ene Laar.