↩ Men naar Naturomgivelserne kunde virke saa stærkt paa den gamle Gnavpotte, hvorledes maatte de da ikke bøie og forme os, vi, som i ganske anderledes Forstand var blødt Vox og altid gav efter for ethvert Tryk udvendig fra. Det var stærke Naturer, disse mine Slægtninge i den Linie, og de lod sig ikke let gaa paa af noget. Som yngre Mænd havde min Onkel og hans Brødre en maanelys Nat taget en gammel halvraadden Baad ud fra Skipperhuset og var roet et godt Stykke ud paa Søen for at fiske. De havde nok været til Gilde og havde maaske endogsaa en Flaske med sig ombord. Den Ældste fik pludselig Lyst til at prøve Baadens Styrke og stampede da hele Bunden ud, hvorpaa han greb de to synkende Brødre, der ikke kunde svømme, og bjærgede dem iland »Og det var ovenikjøbet i det fordømte 19 ferske Vand, der slet ikke vil bære,« berettede min Hjemmelsmand kommenterende.