↩ Drachmanns sikre tro på, at brødrene Brandes ville rette sig i stolen, slå på manuskriptpakken og sige: »Se saa, nu har vi ham paa den rette Vei, dette er ægte Varer ...« (s. 244) bliver stiltiende opløst i intet, idet Brandes undlader at tale om nogen vej overhovedet. Angående problem og tendens holder han sig til en neutral konstatering af, at hensigten har været at skildre den nuværende slægt i dens drengeår »som et Kuld af Drenge, hvem det af forskellige Grunde maatte falde svært at blive Mænd«.