↩ Endelig fremhæves de indlagte digte som romanens poetiske kulminationspunkter. Af samtlige anmeldere er Brandes den eneste, der nævner Sakuntala-digtet, der citeres i sin helhed. Brandes-brødrene havde for øvrigt nærholds-kendskab til de vanskeligheder, der førte til skilsmissen mellem Drachmann-Dushjantas og hans Sakuntala, »barnebruden« Vilhelmine Erichsen.