Indhold
- MED KUL OG KRIDT SKITSER (FORAAR 1872)
-
DIGTE
- DIGTE
- NYT LIV
- EN FORPOST
- PAA FJELDET
- HAMMERSHUS
- POULS VISE (Af en utrykt Fortælling)
- FORAARSSTEMNING
- I DE LYSE NÆTTER
-
HAVET
- DU KLANG, SOM EN GANG VAKT
- MENUETTO
- ENGELSKE SOCIALISTER
- ØSTERLANDSK (Kysten ved Tanger)
- MUNKE
- NATTEN PAA DÆKKET (Af en utrykt Fortælling)
- DRIKKEVISE
- DEN 28DE NOVEMBER 1871
- NOVEMBERSTEMNING (1870)
- UDE OG HJEMME
- KOM MUNTRE GUTTER
- JAGET
- KING MOB
- SKIPPEREN SYNGER
- EFTERAAR
- DET SICILIANSKE ÆSEL
- SANG
- LANDSKNÆGTENS VISE
- ITALIENSK (Catania)
- HØJT VIOLINENS STEMME KLANG
-
PYRAMIDEN
-
ET STJERNESKUD
- EN NUTIDSVISION
- PARKET OG GALLERI
- KÆLDERMANDEN SYNGER
- DA BYGEN KOM OP
- UNDER GRANSKOVEN (Til min Hustru)
- NAVNLØS
- JEG SYNGER MINE SANGE
- I STORM OG STILLE EFTER AAR 1874
-
DÆMPEDE MELODIER (EFTERAAR 1875)
- DÆMPEDE MELODIER (EFTERAAR 1875)
- TIL MESTEREN
- I MELLEMAKTEN
- HVAD DER HÆNDTES PAA STRØMMEN
- VAARSANG
- I BRESCHEN
- SNEDKERSVENDENS VISER
- FRA VERDENS-KUNSTUDSTILLINGEN
- IMPROVISATION OM BORD
- WILHELM MARSTRAND Død den 30te Marts 1873
- AD LIBITUM
- SKIBSROTTER
- SONET
- FRA KLITTEN En Hverdagshistorie
- FISKEREN SYNGER
- EN STRANDVASKER
- I KJØGEBUGT
- FREGATTEN FREJA
- LANDNAMSFART
-
LUTHER I WITTENBERG
- HJEMKOMSTEN
- VAABENSMEDEN
- OKTOBERDRØMME
-
ET AFTENBILLEDE
- MISERICORDIA
- DEN SIDSTE SORTE-FODS KLAGESANG
- FORBI! Efter Gieyres Maleri i Luxembourg Les illusions perdues
- KRIGSBILLEDER
- LÆGEN PAA VALPLADSEN
- DA TAAGEN SÆNKED SIG
-
MED HØJ HORISONT
Alle forekomster
↩ Det var da næsten fuldstændig mørkt. Naar jeg saa' forud, kunde jeg, hver Gang Skibet duvede, iagttage, hvorledes Konturerne af alt det opstaaende paa Broen efterhaanden blev mere og mere utydelige imod det svage Lys, der endnu var i Luften. Naar Skibet rejste sig paa en Sø og stak Snuden i Vejret ligesom et Dyr, der snuser efter Vinden, for at faa at vide hvad den fører med sig, løb alle Genstande paa Dækket sammen til en utydelig Masse, som kun nu og da en Lysstribe fra Maskinrummet gennembrød. For Resten varede det ikke længe, inden jeg fik Virkningerne af den forandrede Kurs at føle. En lang, blinkende Stribe dukkede pludselig med en egen, hvislende Lyd op paa den styrbord Side; den svære Damper krængede voldsomt over; det knagede i Skodder og Døre, og en tung Vandmasse brød ind midtskibs, og løb sydende og larmende fra for til agter, bandet af den lange, magre Styrmand, som den, efter hans Udraab at dømme, 26 havde gennemblødt lige til Skindet. Jeg rutschede temmelig hovedkulds tværs over Dækket ned i Læ, og da jeg nu tilstrækkelig havde forvisset mig om, at Stillingen ikke længer var holdbar, arbejdede jeg mig hen til Kahytstrappen, vendte mig paa god Sømandsmanér omkring, og firede mig sindig og med et vist Eftertryk paa hvert Trin baglænds ned ad Trappen.