Drachmann, Holger Uddrag fra MED KUL OG KRIDT SKITSER (FORAAR 1872)

Ved min Afrejse fra Messina blev jeg behageligt overrasket ved at høre, at jeg vilde faa Følgeskab af den forhen omtalte unge Købmand, Karl S., der agtede sig til Katania i Forretningsanliggender. Vi blev snart enige om at anvende den første Dag af Rejsen til at besøge det berømte Taormina, og en tidlig Morgenstund begyndte vi da Turen med at indfinde os paa den ny anlagte Jernbanestation udenfor Terranuova, og af Sted gik det nu langs med den dejlige Strand, hvor de lange Brændinger skummede mellem de store Stene. Kalabriens Kyst laa skinnende i det klare Morgenlys, og man saa' tydeligt de hvide Huse ovre i Reggio, bag hvilke Aspromonte (Garibaldis Ihukommelse) hævede sig med sine mørke Skovbælter. Klipper med maleriske Ruiner fra Maurernes og Normannernes Tid, der højt oppe i den blaa Luft hang ud over Vandet, afvekslede med mørke Tunneler, hvorigennem Vejen gik, hver Gang et Forbjerg sprang frem og stillede sig i Vejen med sin takkede Kam og sine smaa, dybe Bugter, hvori Fiskerne og Smuglerne havde deres Fartøjer liggende. Brede og sandede Fiumarer aabnede Indblik i snævre Dalstrøg med Haver og Lunde, Kirker og Landsbyer. Hvert Kvarter standsede vi ved en Station, hvor et raat tømret Skur udspyede en Sværm af Tiggere, Vandsælgere og Bønder, klædte i korte Trøjer, Gamacher og den lange uldne Hue. Ved en saadan primitiv Stationsbygning steg vi af og bestilte Æsler. Stationsbygningen hørte til den lille, snavsede By Giardini, hvor alle Indbyggerne lignede slet forklædte Røvere, der hvert Øjeblik kunde kaste sig over os. Efter at vi med Stokkeslag og ved at true med vore Pistoler havde adsplittet den paatrængende Bande Æseldrivere, der straks som hungrige Rovfugle omringede os og næsten med Magt vilde sætte os op paa deres Dyr, sluttede vi Akkord med to af de mindst banditagtig udseende Individer, og befandt os snart i Sadlerne, der bestod i Dyner, fastgjorte med et Stykke Reb, som var snørt om det ulykkelige Æsels slunkne Bug. Hvert Øjeblik 79 gled den improviserede Sadel af, og vedkommende maatte da i en Fart springe ned til den modsatte Side, hvilke gentagne Fataliteter lydeligt blev udpebne af vor Eskorte, der hujende og skraalende, men i en passende Afstand, fulgte os over Halvdelen af Vejen. Fra Stranden, hvor Giardini er beliggende under høje Klipper, gik Vejen igennem en med lavt Krat bevokset Kløft, i bestandig Zigzag op til Taormina. Imidlertid havde jeg endnu hverken set antikke Ruiner eller Spor af nogen som helst By, for ikke at tale om det majestætiske Ætna, og paa mine utaalmodige Spørgsmaal desangaaende svarede den brune Fører bestandig kun: sopra, sopra, Signore. Efter en halv Times langsom Kravlen op ad den mer end halsbrækkende Vej opdagede vi da endelig nogle sammenstyrtede Mure, og da vi kort efter stod i Begreb med at ride ind gennem en mørk, snæver Port, opført af Normannerne, standsede pludseligt den veldresserede Cicerone vore Æsler, og vendte sig om med det Udraab: Ecco il monte!