↩ Da udgik der en Sang foruden Ord af Himmelens blaa Bjærg, og 32 af det fantastiske Hav, der tiltrak vore Øjne med hypnotisk Kraft, udsendte hver enkelt af de fyrstelige Farver sin bævende Tone, der gennemglødede mit hele Legem. Thi ved Sympatimagt modtog jeg en Part af Munkens tilbedende Ekstase. Se, fra det Sted, hvor Hav og Himmel vare eet, udgik et Lys, der tindrende, tonende gennembølgede det hele Halvkuglerum, vi indesluttedes i, og sendte sine dirrende Lystoner gennem den sorte Klippe, som var den røgfarvet Glas, ja, gennem mit eget vemodssalige Hjertes rødmende og brændende Kød.