↩ »Men hvo er Du?« genspurgte han, imens vi hang paa Klippens Side paa en fodsmal Sti og holdtes kun fra at styrte ved den magnetiske Kraft, hvormed vi holdtes fast imod Bjærgets Skrænt som Fluen paa en Væg. »Jeg er en Skeptiker af Profession, en trættekær, urimelig, spørgelysten, snakkesalig, urolig Aand og uden nogen Trosbekendelse til Ballast. Jeg søger efter Gud. Men efter en Gud, som er retfærdig, rolig, viis og logisk, hvis Egenskaber kan defineres, bevises og populariseres, hvis Væsen virker i Overensstemmelse med Naturens Love og ikke trækker sig tilbage for menneskelig Tænkning bag Paradoksets Skærmbræt. Og dersom et Væsen - det være saa mægtigt, kærligt og saligt, det være vil - ikke tilfyldestgør min Erkendelses Krav, nægter jeg det efter min valgte Definition Navn af Gud og fortsætter« - her pegede jeg ud - »bag dette Væsens Hvirvel af krumme Linier mit Spørgsrnaals rette Linie, der stiles mod den rationelle Gud.«