Dalgas, Ernesto Uddrag fra Dommedags Bog

»Peripatetiker skal jeg altsaa være. Det gælder kun om mine Ben. Min Hjerne tilhører af de fire Akademier det skeptiske. Men i det sidste Aarhundredes Sprog kalder jeg mig for Positivist«. - »Eklektikere ere vi alle«, sagde min Vært, »som mit Faar, der plukker en Græstot paa forskellige Tuer. Sig mig derfor heller din Tankes Indhold ud end din Skoles Navn«. - »Jeg benægter intet forud; men jeg bekræfter kun det, som jeg smager, ser og føler. Altsaa tror jeg intet, men ved kun, hvad jeg sanser eller erindrer. Der, hvor I andre tro, der spørger jeg. Og spørgende kom jeg hid til Dig, Gerrnaniens Lærer. Men medens jeg ej benægter det ubegribelige, kan jeg kun nære min Tanke af det, som. j eg forstaar. Og vil Du altsaa belære mig om Verden, maa Du ej blot tale Sandhed, men ogsaa forstaaelig Sandhed. Det ubegribelige forklarer mig intet bestemt, thi det forklarer jo alt«. - »Før jeg rækker Dig Føde«, svared min Vært, »maa jeg først kende dine Tænder. Sig mig med andre Ord: Hvad er forstaaeligt for Dig?« »Hvad der er bestemt ordnet i Rum og Tid, maaleligt og definerKgt som Fysikkens Objekter eller i alt Fald sammenligneligt og til at bedømme i Styrke og Varighed som Sjælens Processer«. »Hvis det er din Forstaaelse, saa stemmer din Fordøjelses Behov just med min Vares Kvalitet«. Saalunde spøgede vi 46 forinden Diskussionen, som Gladiatorer lege først med Klingen. Men jeg vil nu lade Filosoffen tale; thi mine Indlæg vare kun Svar paa hans.