Dalgas, Ernesto Uddrag fra Dommedags Bog

»Hør, kære Mester. Rent ud sagt, saa bliver din Humor mig alt for saftig, og dit Vids Flammer mig alt for brændende. Jeg sveder alt over hele Kroppen. Følg mig herfra og følg mig til et Sted, hvor Kampen er ej fuldt saa munter en Spøg. Thi jeg har, sandt at sige, ikke Lyst til at erfare mere af din Mund.« Med denne Tale, der var sammenblandet af Uro og Spot og Smiger, som trende Toner ene sig til een Klang, rejste jeg mig og traadte ud af Hytten. Han fulgte mig og ledte mig over Fjældet. Tavse gik vi. Der var en Brod imellem os.