↩ Forunderlige Vandring. Thi som i Drømme vandrede jeg ved Siden af denne kofteklædte Mand, og de Ord, han havde talt: »Se, altid rører Du ved Gud,« syntes ved Trolddom at blive Virkelighed. Jeg ved ej, om jeg gik imellem levende Træer eller Træers Skygger. Jeg ved ej, om jeg traadte paa Jordsmon eller i Drømme gik paa en Drøm. Jeg ved ej, om min egen Hjerne tænkte, eller en anden Stemme flød ind i min Sjæl. Ja, jeg ved ej, om mine egne Øjne saa, eller om ej det gamle Ord blev Sandhed: »Det Øje, hvormed Du skuer Gud, det er det Øje, hvormed din Gud ser Dig.«