↩ Vi gik en Vandring, som jeg sent vil glemme, igennem en Skare af dem, igennem hvilke Guder tale. I alle Øjne luede Vanviddets Ild med denne sælsomme, stolte Højhed, som Pøbelen ikke forstaar. Som en ubuden ved en Maskerade gik jeg imellem dem. Een sad som Trold med visne Ben og svang sin Tryllestav, og Marionetter dansede paa hans Vink. Een sad som Konge paa sin Trone og strakte sit Scepter ud i en for os usynlig Verden. Een knælede foran et Madonnabillede, der løsrev sig fra Loftets Malerier og svævede ned imod ham. Een saa jeg komme imod os, gravitetisk indhyllet i Trappistens sorte Kappe; men lige for mit Blik slog han dens Skrud til Side og viste sig for mig i al sin Nøgenhed med et satanisk og veUystent Grin.