↩ Med saadanne Tanker kæmp ed jeg bekymret, og alt trængte ind i min Hu de Fristelser, for hvilke - efter Thomas à Kempis' Ord - ej nogen Dag, end ikke nogen Time den ærlige Eneboer ved sig fri. Da raabte jeg i min Nød: »Er der da ingen paa Jord og i Himmel, der ej blot ved Troens og Haabets fromme Illusion og Kærlighedens Selvbedrag hæver sig over Bryndens, Vredens og Fejhedens Magt? Men som ved klar, nøjagtig og sikker Erkendelse tilintetgør de trende Djævle i vort Bryst!«