↩ Da hørte jeg Fodtrin og Røsten af en, der snakkede med sig selv og slog med en Stav i Dyndet. Paa een Gang fornam jeg en Krog, som drog i min Skulder, og medens jeg hejsedes opad, hørte jeg en gryntende Røst: »En Fisk. En dejlig Fisk. Kanske en Sælhund. Ikke meget raadden. Den lugter lidt. - Ved Jupiter! Forbandelse! Det var en rar Fisk! Den er jo kun et Menneske«. Og hermed slap han sit Tag og spyttede i Vandet.