↩ Han stod som før og sagde: »Bare Du var en Fisk. Saa var Du til at spises, i Stedet for nu kun til at spise«. Jeg sprang op, oplivet af min Harme og mere hjulpet af hans gnavne Tale end af den dybeste, kristne Medlidenhed, og sagde til ham: »Du raa, barbariske Tølper! Før mig herfra til Folk med mildere Sæder. Og lær mig fornemmelig, om her i dette Land er Filosoffer, med hvem jeg kan diskutere Verdens Begyndelse og de sidste Ting«.