Dalgas, Ernesto Uddrag fra Dommedags Bog

Hun sagde: »Ak, Herre, jeg tror, jeg har en Sjæl. Ved Du, hvorledes min Sjæl ser ud? Den er et Ferskentræ. Engang, naar jeg falmer - thi alle Huris ere som Blomster; de falme, naar deres Sommer er forbi - da vil jeg blive til et Ferskentræ. Og jeg vil staa ved Alfarvej og bede til AUah: »Vil ikke snart en Vandringsmand komme og sætte sig ved min Fod?« Og naar han kommer, skal min Aande give ham Køling, og jeg vil kaste røde Blomster ned til ham, og jeg vil række ham af mine Frugter de sødeste, j eg har.«