Claussen, Sophus Ekbátana

Ekbátana

M

Forlæg: Va 27-28
A NkS 1340, 8°, VII, 35 (udk. samt udat., usign. renskr., bl. og bly., fra 1895)
Håndskrifterne gengivet i SC-Ms 6 ff.
Optr. Aage Matthison-Hansen (red.): Nutids-Lyrik (1899) p. 139-140, Nyere dansk Lyrik. Udg. af Dansklærerforeningen v. Olaf Hansen (1921) p. 41-42, DS og FR 251, hvor det forekommer som hovedpersonen Sigmunds (ikke fremsagte) prologdigt til skuespillet Rosen, se også FR 241. Oversat til ty. 1904 i Die dänische Lyrik von 1872-1902 v. Otto Hauser (1904) p. 84-87 (sm.m. Udenlands, Pi II 143)

V

A I, 3: jeg ved ej hvorfra, < (jeg ved ej hvorfra?)
II, 2: Vægten paa Ordet < Stadens Navn vist/var. Vægten paa Navnet
III ej i A, men plads åben. Andetsteds i hæftet læses (bl.):

Den By og det eneste Navn, som passer:
295 henslængt blandt Slotte og Marmorterrasser
der bagest i Persien, hvor Rosen er fra
al Verdens Vellyst: Ekbátana

Over str. skrevet m. bl.:
Et Navn, der - som henslængt paa Marmorterrasser
Smst. skrevet m. bly.:

Navnet, som henslængt paa Marmorterrasser
fortæller om Purpur og Pragt og Paladser

IV, 3: skønt (...) da, < (skønt (...) da)
IV, 4: bag < med
V, 1-2 < Men Drømmen dunkel, assyrisk og vis
blev Liv i et levende Døgn i Paris,
VII opr. placeret efter V, men streget over
VI, 3: sov ind i sin Højhed < i Skyggen (< sov: slettet in scribendo) sov ind
VII, 2: nyt og < Sum af
VII, 3: En Rædsel, et < et kortfattet
VIII, 1: Men < Og
VIII, 2: den < hun/var. den
IX ej i A, men ses skrevet m. bly i forb. m. en renskr. af Jeg skrev en Dag en Petition, smst. som ovennævnte str. III
Blandt udk. læses: Pampani ed uva // E la mia mamma sempre lo diceva: // L'amor del forestiere poco dura, ordret overs. Vinblade og drue // Og min moder sagde det altid: // udlændingens kærlighed varer kort. Il forestiere er en overs. af navnet Silvio. Linierne cit. Ki 83

K

Ekbátana. By i den oldpersiske provins Medien. SC alluderer i Va til Alexander den Stores erobring af det store perserrige, spec. til det gæstebud, Darius 3.'s statholder i Baktrien fyrsten Oxyartes lod foranstalte som tegn på sin overgivelse. Her lod han 30 jomfruer føre ind, blandt disse sin datter Roxane, som Alexander blev forelsket i og lod ægte 328 f.Kr. (se f.eks. i den rom. historieskriver Quintus Curtius Rufus' værk Alexander Magnus, 1708-udg. VIII, 4,21). Gæstebuddet fandt dog ikke sted i E., men i Gazasa. 296 Herodot (I, 98) fremhæver paladset i Ekbatana for dets pragt og skønhed. Hovedkilderne til A's felttog - i forb. m. dette digt - er den gr. historieskriver Arrianos' Anabasis (4. bog) og den ligeledes gr. filosof Plutarks sammenlignende biografier: Alexanders Liv, Dacier VI: 75. Lukian har ligeledes behandlet forholdet ml. A. og R. Se i øvrigt note t. Maaltider i Siena, s. 299
Roxane indtager en central plads i FR, hvor den dødeligt sårede Sigmund plejes af hende, mens hans muse Rosen tankeløst forlader ham. I SC's symbolunivers svarer disse kvindeskikkelser henholdsvis til Clara og Célimène
Syrings, fløjte lavet af flere rør; panfløjte
Kileskrift, oldpersisk skrift m. stærkt stiliserede, kileformede tegn, især anvendt i assyriske og babyloniske indskrifter bl.a. på lertavler. Tydningen voldte endnu på SC's tid sprogvidenskaben adskillige problemer
Sæder (...) Bedrift, der kan f.eks. henvises til SC's forestillinger o. begreberne Kærlighed og Geni, jf. den samlede efterskrift s. 342 ff.

L

HA 93
GM 44 ff.
EAN 57
BHJ 80 f.
Chr. Rimestad: Fra Stuckenberg til Seedorff I (1922) p. 87
Tom Kristensen: Sophus Claussen (1929) p. 13 f.
Jørgen Andersen i: Tilskueren, dec. 1935, p. 438 ff.
Tom Kristensen: Til Dags Dato (1953) p. 60-61
Hans Sørensen: Literature et linguistique i: Théories et problèmes (...) (1958) p. 191 ff. I Supplementum II til Orbis Litterarum
Villy Sørensen i: Selvsyn, 3. årg. nr. 1 (1962) p. 59-64
Ib Høgsbro i: Indfaldsvinkler (1964) p. 66 ff.
Aage Henriksen: Det guddommelige Barn (1965) p. 105 f. og i: Den erindrende Faun (1968) p. 181 ff.
Bent Nordhjem i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen (1966) I, 15 ff.