Tizians Roser
✂ M
✂
Forlæg: Va 102
A NkS 1340, 8°, VII, 36 (udførligt udk. fra 1895; u.t.)
✂ V
✂ A Der fortsættes på næste side m. en prosaoptegn.:
✂
Misericordia:
Jeg sprænges af denne Kløverduft
303
som kommer inde fra min Sansning
Jeg er mættet med Sol og Fryd til mine Dages Ende
og vil til mine Dages Ende behøve Overbærenhed Barmhjertighed
Jeg er fyldt af en Fryd, hvorfor jeg næsten [?: ulæseligt verbum]
Jeg er som et Skib helt omspændt af Luer
og/var. en Gud, som har mig kær, øger Ilden
og lader mig opbrændes som Offer til evige Magter
Hav Medlidenhed med mig. I Medmennesker
hav Medlidenhed,
som jeg selv er opfyldt af Medlidenhed
Men frygter I Ilden
da gaa ikke om Bord.
✂ K
✂ Tizian (ca. 1487-1576), ital. kunstner. T.'s kvinder viser en nærmest påfaldende modvilje mod at sætte roser i håret. Hans Flora (1515-1516; Uffizierne, Firenze) har roser i hånden: hvide m. et lyserødt skær, der m. lidt ond vilje kan sammenlignes m. ræddiker. Ikonografisk - og erindret på afstand - kunne denne Flora godt være en Venus