Pompeji
✂ M
✂
Forlæg: Va 110-112
NkS 1340, 8°, VII, 36 (udførligt udk. fra 1894-1895, jf. Dj III 201: manus.beskrivelse til Længsel efter Neapel og Addenda s. 444 f.
Optr. DS
✂ K
✂
Pompeji, blev begravet i aske og pimpsten v. Vesuvs udbrud 79 e.Kr. Byen var omgivet af en mur på 3,2 km
Ricini, evt. anden staveform af Resina, der ligger 7 km sydøst for Napoli v. foden af Vesuv. Den er bygget dels over det gl. Herculanum, dels på lavastrømmen fra Vesuvs udbrud 1631
Lacrima Christi, lat. Kristi tåre(r), ital. vin fra Vesuvs omegn
305Novice, person, som gennemgår en prøvetid inden optagelse i et kloster
Porta Marina, hovedindgangen til Pompeji; førte tidl. ned til havneområdet
det raa Hav, reminiscenser af forestillinger om de fire elementer ses gn. hele Va. Havet kan således m. føje opfattes som et billede på lidenskaben
Valmuer, om blomsterne som muligt symbol på en forvrænget, ufrugtbar, men tillokkende eros, se evt. By, kap. Flaminia
Ovid (43 f.Kr.-17 e.Kr.), romersk digter. I Metamorphoses (Forvandlinger) skildrer han i virtuost-flydende heksametre forvandlingsfabler fra den gr. mytologi og op gm. tiderne
Oxe, jf. s. 301
Kippe, beværtning, knejpe
Vox. De pompejanske freskomalerier er bl.a. karakteristiske v. deres gule og mørkrøde farver og de større figurbilleder af en blank overflade, der af nogle forskere tilskrives en voksteknik i forb. m. væggenes behandling m. marmorstøv
Venus, Venus var byens skytsgudinde; rester af et pragttempel for hende ses tilhøjre for Porta Marina. I Apollontemplet befinder der sig en Venus/Afroditestatue
Neptun, havets gud, svarer til gr. Poseidon
Jupiter, svarer til gr. Zeus. Jupitertemplet er byens største tempel. I cellaen fandtes et Jupiterhoved af marmor (nu i Nationalmusæet i Napoli)
aaben, forstenet Hjærtemuskel. Silvios status her v. første bogs slutning
I forlængelse af sit ophold i Napoli offentliggør SC 15.- 26.7.1894 i L-F.F. de 7 afsn., der samles til Unge Dage i Neapel i Ft 124-141. En pendant hertil er fortællingen Hr. Sørens Rejse til Neapel I-VII, Adresse Avisen 26.12.1905
✂ L
✂ GM 37 ff. 306Baggrund for Anden Bog, I Ligurien, indledt af Et Billed paa min Væg ... (se s. 232): Silvio er vendt tilbage til Paris, hvor han nu fortæller nogle venner, hvad der videre skete ham på tilbagevejen op gennem Italien. I badebyen Rapallo, hvor han har slået sig ned, møder han en italiensk officersenke Clara, og sammen flytter de til den nærliggende, mindre by Santa Margherita Ligure, hvor de tilbringer et par lykkelige måneder i en lejet villa, før Silvio i september drager til Paris og Clara til Rom. Selv siger Silvio, at han har elsket en Niece af en Kardinal, og hun lignede Michelangelos Madonna i Rom, saa han mange Gange selv troede, at han havde elsket Pavens Madonna . Han fortsætter med at fremhæve, at også han har foretaget en valfart til Mont' Allegro og Madonnas forunderlige Kilde - og dernæst følger prosadigtet herom. Valfartens mål beskrives videre i et kort kap., hvorefter - Det tabte Paradis - opsummerer hele bogens - og forsåvidt forfatterskabets hidtidige - trefasede udvikling. Resten af bogen (p. 137-209) genfortæller forholdet fra dets begyndelse til dets afvikling, og der sluttes med Hjemfart. En fortolkning af denne usædvanlige kærligheds- og forvandlingshistorie er givet i udgavens spredte krydshenvisninger og i den samlede efterskrift; jf. i øvrigt litteraturhenvisningerne s. 293