V
En Historie - (1924)
✂ M
✂
NkS 2172, 2°, I, 1, 26 (udk. til I og II)
A NkS 2172,
2°, I, 1, 27-28 (udat., usign. trykms., maskinskrevet)
B
Nationaltid. 25.10.1924
✂ V
✂
A+B I og II sammenskrevet til én str.
II, 4: foraars-svage < foraars-svangre
IV, 3: prægtig < pragtfuld
✂ K
✂ Pasha, tidl. ærestitel til tyrkisk embedsmand; hensynsløs, enerådig person
Ved Afrodites Støtte
✂ M
✂ NkS 1340, 8°, XV, 84 (udk., bl., dat. 27.1.22, bly.)
✂ K
✂
Afrodite, se Dj III Afrodites
Dampe
hildes, fanges, besnæres, bedrages
Manna, se note bd. I s. 135
Hetære, se note bd. III s. 185
✂ L
✂ E&H 16 (Thorkild Bjørnvigs indledning)
Modellerne
✂ M
✂
NkS 1340, 8°, XVI, 93 (udførlige udk. dat. 27.4.24, samt usign.,
udat. renskr., bl.)
Nationaltid. 26.7.1924, dat. København, 1924
✂ K
✂
Elizabeth I (1533-1603), dronning af England;
lagde grunden til landets stormagtsstilling
Johanne, Jeanne d'Arc (1412-1431), fr. helgen og nationalhelt
Catharinaer, regerende kejserinder af Rusland
Annaer, f. eks. Anna af Østrig (1601-1666),
dronning af Frankrig
Trapezunt, andet navn for Trabzon, havne- og
handelsby i nordøstlige Tyrkiet
Den lykkelige Maler
✂ M
✂
NkS 1340, 8°, XIII, 71 (udk. fra 1917)
A NkS 2172,
2°, I, 1, 29-31 (udat., usign. trykms., maskinskrevet)
B
Klingen, 1. årgang, nr. 2, nov. 1917
✂ V
✂
A VIII, 1: kysk < ømt
Efter IX afsn.
XVII-XIX ej i ms.
B Digtet er delt i to
afdelinger med afsnit efter IX
XVII-XIX er placeret som Slutning.
✂ K
✂
pratet, snakket; vrøvlet 180om ikke, endog (i det tilfælde) ikke
Meduse, se note bd. III s. 195
Sø-Meduser, gopler
Mollusk, bløddyr
Konkordat, forlig, overenskomst, især ml.
fyrster og Paven
Bøgen og Nælden
✂ M
✂
NkS 1340, 8°, XIV, 78 (udk.)
A NkS 2172, 2°, I, 1,
32 (sign. trykms., fremmed hånd, dat. Versailles, 1920)
B NkS 2172, 2°, I, i, 33
(korrekturark)
C L-F. F. 21.8.1920
✂ V
✂
A Titlen < d. s. < Maa
trykkes.
A, B og C Sidste 1. < Som
dette Digt - i Fald det for mig lykkes - // da
skal der staa: maa trykkes frit . . . "Maa
trykkes!"
Under datering og navn: (Maa trykkes.)
✂ K
✂
Sommeren 1920 blev Nordslesvig på grundlag af en folkeafstemning
genforenet m. Danmark efter 56 års adskillelse. Digtet alluderer til J.
Ottosens kendte sang Sønderjylland (1890):
Det haver saa nyligen regnet, // det har stormet og
pisket i vor Lund, H Frø af Ugræs er føget over Hegnet,
- // Aag paa Nakke og Laas for vor Mund.
// (...)
"Maa trykkes" (lat.
imprimatur), bogcensurens skriftlige tilladelse til at noget må trykkes.
Her symbol på den ufrihed, der herskede i Sønderjylland før 1920
(presseforbud, sprog- og kulturtvang m. m.)
Sjælland og Digteren
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, XVI, 91 (udk. og sign. renskr., bl., dat. 3.12.1924)
Pol. 3.12.1924
✂ V
✂
A Titlen < Kærlighedens Plage
Undertitlen < d. s. < Den
sjællandske Pige og Ludvig Holstein
✂ K
✂
Ludvig Holstein (3.12.1864-1943), da. forfatter,
debut 1895 m. Digte
Pulten, allusion til LH's digt Aprilaften i Mos og Muld, 1917
Alfs Veninde, titlen på LH's digt Alfs Veninde i Digte. I
de senere udgaver af Digte blev titlen ændret
til Vil I kende min Veninde, se f. eks. Udvalgte Digte, 1953, p. 14-16
J. F. Willumsen
✂ M
✂
NkS 2172, 2°, I, 1, 34-35 (udk.)
A Acc. 1981/143 A3 (sign.
renskr., bl., dat. 7. Sept. 1913)
B Den
Palsboske Sml. (Aa Sp 25) (sign. renskr., bl. m. tilføjelsen: (Maa trykkes Mandag d. 8 Sept.))
C Pol. 7.9.1913
D Sign. renskr., bl., dat.
- 7 Sept 1913 - på J. F.
Willumsens Museum, Frederikssund
✂ V
✂
A Titlen < Guldvadskeren. Et Digt til
Billedhuggeren og Maleren J. F. Willumsen
B Titlen < Willumsen
III, 1-2 < Men vi lo herhjemme
højt med Fynd og Klem:
VII ej i ms.
XI, 5-6: ej i
ms.
XII, 4-5: ej i ms.
XII, 6: kursiveret
C følger B 182 D Titlen <
/. F. Willumsens Saga. Ellers varianter som for
B
✂ K
✂
J. F. Willumsen
(7.9.1863-1958), da. billedhugger og maler. Digtet til hans 50-årsdag,
men findes også som privattryk: Willumsen-Drapa af
Sophus Claussen 13.10. 1923 (Valdemar Pedersens Bogtrykkeri,
København). Trykt i anledning af 6o-årsdagen
Blandt JFW's
hovedværker kan nævnes Jotunheimen (1892-1893),
En Bjergbestigerske (1904) og Sophus Claussen læser sit Digt Imperia (1915).
Hans arbejder rejste hyppigt forargelse, opsigt el. kritik -
SC har kort karakteriseret dem i Pol. 7.9.1923:
Sophus Claussen om J. F. Willumsen
Skrold-Is, skrålis; tynd is, der let brister
Skræp (...), den blinde kong Vermunds ord, da
hans hidtil vege søn Uffe m. sværdet Skræp havde nedlagt sachserkongens
kæmper (Saxo: Danmarks Krønike, 1. del, 4. bog)
✂ L
✂ Helge Rode: Det sjælelige Gennembrud. Udvalgte Kritiker II (1938) p. 63-65
Nils Collett Vogt
✂ M
✂
Den Palsboske Sml. (Aa Sp 25) (sign. renskr., bl., dat. - m.
bly. - 24-9-24)
Pol. 25.9.1924 (optr. L-F. F. 27.9.1924)
✂ K
✂
Nils Collett Vogt (25.9.1864-1937), no.
rigsmålsforfatter. Venskabet går tilbage til 1910 og belyses af brevene
i NkS 4978, 4°, II. Se også Det levende
Land, bd. IX
Maalmænd, tilhængere af udbredelsen af det på
grundlag af især vestnorske dialekter udarbejdede nye skriftsprog,
landsmål, efter 1929 kaldt nynorsk
Belzebub, se note s. 193
de norrøne Øer, Island, Færøerne og måske
Grønland Oslo, efter omfattende brande opførte
Christian IV 1624 en ny by, Christiania, ved Akershus. Det gamle Oslo
183 indlemmedes 1859, og i 1925
skiftede byen navn til Oslo Hekla, vulkan på Island
Geysir, berømt, hed springkilde på Island
Digtet uddybes af SC's art.: Nye Breve fra Antonius.
Fem Minutters Tavshed over for Norge. Pol. 7.7.1923, jf. E&H 1486 og 1480. Med Tom Kristensens
ord er digtets baggrund det unge Norges Appetit paa
det danske Grønland (i anm. af He, se
s. 154)
Til Thøger Larsen (1925)
✂ M
✂ A L-F. F. 3.4.1925 og Ekstra Bl. 30.4.1925
✂ V
✂
A Under titlen: Digteren Thøger Larsen fylder den
5. April 50 Aar, i hvilken
Anledning Sophus Claussen har sendt ham denne Hilsen:
II,
4: ældre < gammelt
III, 2: gennem < ligt igennem
✂ K
✂ Thøger Larsen (5.4.1875-30.5.1928), jysk lyriker og oversætter, bl. a. fra gr. og oldisl. (bl. a. Snorres Eddasagn, 1928). SC offentliggjorde et par digte i vennens månedsskrift Atlantis (1923-25). Bekendtskabet går tilbage til 1911. Jf. Hv VII Thøger Larsen. Mindeord Ygdrasils Ask, i nord. mytologi det altid grønne verdenstræ, hvis grene breder sig ud over verden, og hvis rødder når jordens dybder
Sejre og Vunder
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, XVI, 91 (en række udk. Smst. prosabetragtninger
over sammenkomsten m. studenterne)
Udg. som privattryk 21.10.1924.
Tr. hos Mohr & Co.
B Berl. Tid.
22.10.1924 (l Anledning af Jubilæet for Studenterne
af 1884)
✂ V
✂
A Blandt udk. kan følgende varianter fremhæves:
I, 4-6
<
✂
Sejre fra Ungdoms Vaar
Plastre paa Ulivssaar
Venner, ak hvad kan det nytte?
✂
II, 4 < Blev du american
III, 4: Regn-Vej, < Gik du paa Jyders Vej?
III, 6 < Pan eller Himmerlandstyren?
IV, 6 < Sjæl er du endnu derinde?
Utrykt:
Prægtig er Livets Jagt,
yppig selv Dødens Pragt,
Solild i høstrøde Blade.
Sejre /var. Kampe /var.
Blomster paa Tidens /var.
Farens Elv,
om du har glemt dem selv
husker din gamle Dryade
✂ K
✂
Vunder, se note s. 193
mødte Pan (. ..), hentydning til J. P. Jacobsens
programdigt En Arabesk (skrevet ca. 1867-1870,
tr. første gang som helhed 1886)
Pan, se note s. 163
Mars, i rom. mytologi krigsguden
Guden med Lyren, Apollon, jf. note s. 165
Skærveslagerens Vise (1920-1924)
✂ M
✂ Nationaltid. 26.4.1924: Skærveslageren. Gammel fransk Vise. Melodien nedskrevet af Hr. Carl Nielsen, medens Hr. Sophus Claussen sang Visen for ham. (Med facsimiletryk af noder og 1. strofes henholdsvis da. og fr. vers. Optr. HT 62). Den fr. titel: Sur la route de Louviers
✂ K
✂
Len, ældre betegnelse for amt
Chaussé, bred landevej
Vaarsang ved Jul
✂ M
✂
NkS 2172, 2°, I, 1, 36 (udk.)
A NkS 2172, 2°, I, 1,
37 (udk. samt usign., rettet renskr.,
bl., dat. 14-15 Dec. 1924)
B NkS 2172, 2°, I, 1, 38
(sign., rettet renskr., bl., dat. Dec. 1924) 185 C Nationaltid. 20.12.1924 (m. noder i facsimile. Dat. December 1924)
Optr. Dansk Natur i Digt og Sang v. Ludvig Holstein (1929) p.
400-401
✂ V
✂
A Titlen < Decembersang < Julesang
I, 2: rimblege < d. s. < frysende
I, 3 < d. s. < Tomhed og
Grene . . . < Regntaagen drypper
I, 4 tror du paa Vaar < Bliver det Vaar
II, 5: Frysende < Dødsstille < Rugende
III, 6 < Milde Forløser (+ B)
IV, 1: Ynde < d. s. <
Vinde (+ B)
IV,
3 < Stjærnerne smile (< spinde)
IV, 4: tysf < d. s. <
Drøm (+ B)
B Titlen < d. s. < Decembersang
I, 2: rimblege < d. s. < skælvende
I, 3 < d. s. < Tomhed og Grene!
I, 4 < tror du
paa Vaar
II, 5: Frysende <
dødstille
IV, 3 < d. s. < Stjernerne spinde
C II, 5: Frysende < Dødsstille
Klodens Sange - (1924 (?))
✂ M
✂
A Den Troensegaardske Sml. II (udk. samt udat., sign. renskr., bl.)
B Pol. 1.10.1924
✂ V
✂
A Titlen < Ildlinien
I, 3. Ufreds < Viddets
I, 5: placeret som 1. 4; indleder ny str.
I, 5: saligt < fredfyldt
I, 6: placeret som 1. 5
I, 4: placeret som 1. 6
I, 7:
placeret som 1. 7; indleder ny str.
I, 8: ej i ms.
II, 2
< Nu er vi Graaskæg, den Gang
Spirrevipper. 186 B L. 7 og 8
danner en selvstændig str.
✂ K
✂
Athene, bl. a. visdommens gudinde, beskytter af
borgersamfundet, det velordnede statsliv
Hippokrene, musernes kilde
Ypres, Ieper, by i Belgien; var under 1.
Verdenskrig gn. 4 år centrum for voldsomme kampe og ty. bombardementer
Shrapnell, granattype
Inde fra Klodens Værksted
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, XVI, 92 (udførlige udk.)
B NkS 2172,
2°, I, i, 39 (sign., rettet renskr., dat. 4.10.
24)
C
NkS 2172, 2°, I, i, 40 (sign. trykms., maskinskr., dat. 4.10.24)
Ekstrabl. 28.10.1924: Det
Nye
✂ V
✂
A Titlen < Nye Matricer (+ B og C)
Digtet er opr. tænkt som del af en cyklus i tre dele m. titlen: Et Blad af Evighedens Bog. Bogtrykket er
sammenstykket af del 2 og 3. Del 1 lyder:
✂
Resultaterne af en likvideret Klode
33 Øre og en gammel Hat
overført til Konto
"Universet"
✂ På modsatte side - som en parallel - læses:
✂
7 og 9 skal være lige,
minus regnes os til Gode,
Resultatet af en likvideret Klode.
✂
Dat. 4.10.24
B I, 2: Alders < d. s.
< Morgens
II, 4: frigjort fra Moderformen <
synligt uden Matricer (+ B)
III, 3: Opløses i < (Og > ÷)
bliver til (m. flere, mindre ændringer)
III, 5: u de < bort
e < afløst
C III, 3: Opløses i < Bliver til
187 III, 5: ude
< borte
✂ K
✂
Matrice, støbeform
Æon, umådelig langt tidsrum
✂ L
✂ EAN 68
Femte Juni
✂ M
✂
NkS 2172, 2°, I, 1, 41 (udk.)
A NkS 1340, 8°, IX, 41
(udk. og udat., usign. renskr., bl., fra 1900-1901)
NkS 3633,
4°, I, 5b, 25 (udat., usign. renskr. af sidste str. Hele digtet
har sandsynligvis været indført i poesibogen, men den forudgående side
er skåret ud)
B Pol. 5.6.1905
C He 1
✂ V
✂
A Titlen < Frihedsdag.
II, 5: lyttende < d. s. < Højtids-stille
Afsn. ml. II, 10 og 11 (+ B)
II, 14: frisc < d. s. <let
De 4 første str. danner første afsn. af digtet, V-VIII andet
VI, 2: Frihedsdagen < d. s. < Frihedsguden
VI, 2: Gran og < Alvors-
VII,1: Se, den vakre
Ungdom < Og de (< Fire) ungePiger
VII, 2: drøfte < høre
C Typografisk set fremgår det ikke af C, om der er afsnit efter
l.14, da linien afslutter en side. Det forudsættes her, jf. under A
- og digtet består da af 8 str.
✂ K
✂
Femte Juni, grundlovsdag
Lykkepenge, lykkeskilling(er)
Den stærke Dame i Teltet (0. 1900)
✂ M
✂ NkS 1340, 8°, I, 7 (udat., usign., rettet renskr., bl.)
✂ V
✂
Titlen < (Markedet) < Den stærke Dame188 II, 2: mit Blod
af Sundhed er gjort /var. for megen Kraft
gør Blodet
Ml. II, 2 og II, 3: (Latter mellem
Tilskuerne)
Jeg traf en Skønhed . . . (forår 1898)
✂ M
✂
A NkS 3633, 4°, I, 5b, 35-36 (udat., usign., rettet renskr.,
bl.)
NkS 3633, 4°, I, 5a, 51 (udk. til X)
NkS 3633,
4°, I, 2, 60 (udat. udk. til 3 str., bly., jf. EF II 16 ff.)
B NkS 2172, 2°, I, 1,
42 (udat., usign. renskr., bl.)
NkS 2172, 2°, I, 1, 43
(udat., usign. trykms. til VIII-
X, maskinskr.)
C NkS 1340,
8°, X, 49 (udat., usign., rettet renskr., bl. og bly.)
✂ V
✂
A Mht. renskr., se opl. til Hv VII Hjemme igen
II, 1 forsynes m. flg. note forneden på siden: Sange ved Havet: "Jeg grov en Marmorstøtte
op"
III, 3 < Hvad hjælper det nu -
hun blev ung paa Sjælen,
Efter VIII gentages II, dernæst
følger:
✂
Hun ønsked Kong Salomon selv til sin
Brudgom.
Men Tiden forvandler.
Imens blev hun gift og blev Enke efter
en Trælasthandler.
✂
Hun ser, hvad hun kræved i Ungdomshunger
for Aanden som Foder,
det var hendes daglige Kvantum af Elskov
og andre Slags Goder.
✂
Og digtet afsluttes:
Hun bød mig alene paa Te for at nyde
en lykkelig Stund hel . . .
189
Jeg kom der i Skumring. Hun boer i en Villa
ej langt fra en Runddel.
✂
De første toogenhalv l. rettes til:
Jeg syntes en Dame, man saadan kender
. . . som Hele og Grunddel
fortjente lidt Hyldest.
✂
B III, 3 < Hvad hjælper det nu: blev hun ung
paa Sjælen,
VIII, 1: hvor (...)
hjemme < som man
saadan kender
IX ej i ms.
X < Hun bød mig paa
Fem-Té for helt at nyde en Salighedsstund hel.
Vi kom der ved Skumring. Hun bor i en Villa ej langt
fra en Runddel.
C U. t.
IV, 3: mer < d. s. < strax
IV, 4: værste < d. s. < bedste
Efter VIII ses flg. str., senere overstreget m. bly.:
"Det nye Raadhus er morsomt -
for Resten
en By, som man kender,
der holder man mest af de gode, gamle
Steder og Venner"
IX, 3: des bedre < d. s. <
et Kvantum
IX, 4:de < d. s. < af
✂ K
✂ Drachmann, jf. digtet De grov en Venusstøtte op i Sange ved Havet (1877)