Jeg traf en Skønhed . . . (forår 1898)
✂ M
✂
A NkS 3633, 4°, I, 5b, 35-36 (udat., usign., rettet renskr.,
bl.)
NkS 3633, 4°, I, 5a, 51 (udk. til X)
NkS 3633,
4°, I, 2, 60 (udat. udk. til 3 str., bly., jf. EF II 16 ff.)
B NkS 2172, 2°, I, 1,
42 (udat., usign. renskr., bl.)
NkS 2172, 2°, I, 1, 43
(udat., usign. trykms. til VIII-
X, maskinskr.)
C NkS 1340,
8°, X, 49 (udat., usign., rettet renskr., bl. og bly.)
✂ V
✂
A Mht. renskr., se opl. til Hv VII Hjemme igen
II, 1 forsynes m. flg. note forneden på siden: Sange ved Havet: "Jeg grov en Marmorstøtte
op"
III, 3 < Hvad hjælper det nu -
hun blev ung paa Sjælen,
Efter VIII gentages II, dernæst
følger:
✂
Hun ønsked Kong Salomon selv til sin
Brudgom.
Men Tiden forvandler.
Imens blev hun gift og blev Enke efter
en Trælasthandler.
✂
Hun ser, hvad hun kræved i Ungdomshunger
for Aanden som Foder,
det var hendes daglige Kvantum af Elskov
og andre Slags Goder.
✂
Og digtet afsluttes:
Hun bød mig alene paa Te for at nyde
en lykkelig Stund hel . . .
189
Jeg kom der i Skumring. Hun boer i en Villa
ej langt fra en Runddel.
✂
De første toogenhalv l. rettes til:
Jeg syntes en Dame, man saadan kender
. . . som Hele og Grunddel
fortjente lidt Hyldest.
✂
B III, 3 < Hvad hjælper det nu: blev hun ung
paa Sjælen,
VIII, 1: hvor (...)
hjemme < som man
saadan kender
IX ej i ms.
X < Hun bød mig paa
Fem-Té for helt at nyde en Salighedsstund hel.
Vi kom der ved Skumring. Hun bor i en Villa ej langt
fra en Runddel.
C U. t.
IV, 3: mer < d. s. < strax
IV, 4: værste < d. s. < bedste
Efter VIII ses flg. str., senere overstreget m. bly.:
"Det nye Raadhus er morsomt -
for Resten
en By, som man kender,
der holder man mest af de gode, gamle
Steder og Venner"
IX, 3: des bedre < d. s. <
et Kvantum
IX, 4:de < d. s. < af
✂ K
✂ Drachmann, jf. digtet De grov en Venusstøtte op i Sange ved Havet (1877)