Claussen, Sophus Russerinden

Russerinden

M

A NkS 2172, 2°, I, 1, 65 (usign., rettet renskr., bl., dat. Marts-April 9 (< 8) 7)
NkS 2172, 2°, I, 1, 66 (udførligt udk.) 199 NkS 2172, 2°, I, 1, 67 (udk. samt prosafragment "Insurgenterne [oprørerne] har overskredet Grænsen . . .", som i stemning og beskrivelse (et kvindeportræt bl. a.) har delvis tilknytning til digtet)
B Berl. Tid. Aften 18.1.1922

V

A Undertitel: (Erindring fra Paris)
II, 5 < d. s. < og svulmer og løfter sig, synger m. overstreget fortsættelse:
lodret stigende
og pludselig brister + l.6
III, 7: i sin Rovdyrgrube < d. s. < som en Mordergrube
III, 16: træt < d. s. < der
V, 3: Himlens < d. s. < Kristus,
V, 4 < d. s. < Stive og kolde hans Fingre hænge
V, 7 < d. s. < mod (< og) Czaren, de undertryktes Kamp.
VIII, 5 < d. s. < som for II, 5 m. fortsættelsen
IX, 6: , hvis isnende < har iskoldt
IX, 7: Hun ønsker sit Bryllup. Det bliver i Blod.
B VII, 3: sit (...) Rusland, < de hjemlige Marker,

K

Russerinden. På det biografiske plan SC's violinspillende pensionatsnabo, Paris marts 1893. Hun er portrætteret i
DV IV Digterens Endeligt
Vunde, se note s. 193
Digtet genkalder Carsten Hauchs digt: Hvorfor svulmer
Weichselfloden (1837; En polsk Familie (1839) kap. 15)

L

HA 119 ff.