Claussen, Sophus Uddrag fra FABLER

↩ Den første - i Bogvennen 9.5.1917, nr. 15 - er forholdsvis kort, men fokuserer på begrebet dunkelhed. KH karakteriserer SC som Romantiker (v. h. a. en svævende blomstermetaforik), som moderne Aand (Lidet menneskeligt er ham fremmed), men først og fremmest som musikalsk Filosof: Der er bag denne Digters Dunkelhed aldrig Tomhed, men altid et Hav af Musik, af Sjæl, af Mening (...). Er nogle af digtene svære at begribe, må man forstaa dem musikalsk! - et synspunkt som en passant bemærket overtages direkte af redaktøren for Lolland-Falsters Folketidende Holger Bork (10.5.1917; mrk. H--k.), der også udfylder begrebet Romantiker ved at skrive, at der i forfatterskabet er en stadig Hævdelse af Virkeligheden i de Ting, der ligger baade bagved, under og over den Kraft - og Kabelverden, som til enhver Tid trænger sig frem med Fordring paa at være Livets eneste Realitet.