↩
Pan, se note til He
VI Hexameter-Hymne til Pan og Giovanni m. henvisn.
Hanegalet, symbol bl. a. på kamplyst og
årvågenhed Galliens Hane (efter fr.: le coq
gaulois), symbol på Frankrig. Hane hedder på lat. gallus, et ord,
der også betegner en galler. Under revolutionen satte man en hane
som fanemærke i stedet for Bourbon'ernes liljer 140Levanten, orienten
Brev til Chr.
Rimestad af 14.7.1918: se DV IV Livets Kermesse. Om Pan
og Diamanten hedder det: Genkend
den [: Digterens egen Stemme] i Pan og Diamanten. Thi det er den alnaadige
Kærlighed hos Skaberen overfor den ulydige og selvblinde
Skabning. Et Dansepoem, der kunde være fremstillet af Fokin og
Fokina næsten i hvilket som helst Kostume: som en stor Digter og
hans lille Elskede! som Mesteren og hans overmodige Discipel!
som Frelseren og Menigheden! som den almægtige Guddom og den
snævre lille Sekt, der tror at eje al Aand og ikke aner, at nye
Kirker og Sekter kan fødes. Tag det som en Hverdagshistorie
eller som det evige Sammenstød mellem skabende Vælde og skabt
Værdi.
Ordene Pan og Diamanten er ligegyldige Navne,
- men de vækker Anelse om et æggende
Modsætningsforhold, hvoraf Skaberbrunsten spirer frem med den
Lyst eller ira quæ facit versus.
NkS 1340, 8°,
XVII, 101: notat fra 1927 betitlet Bøgernes Saga
- Den indre Linie - i parentes ((Pan og Diamanten)), i alt væsentligt forlæg
for Ft 51,1.13-52 (1. 28
fortsættes u. punktum: - ja umoralsk
lever paa hans uendelige Godhed. L. 31-32 derfor
ej i ms.). Notatet fortsætter - efter markeret afsn.
- om Pan og Diamanten, og altså ikke som Ft om Væk ikke Svanerne:
Hver Gang en ny Slægt fødes, en ny Pan, en ny
Messias, optræder disse Konflikter mellem en gammel Slægts
dødsdømte Selvovervurdering og den nyskabende Aand, der kræver
sit Kongerige med samt de unge Prinsesser fra fordum [,]
der ler ad ham.
Fornyelsen foregaar kun langsomt. Og Prinsesserne
kan spille Albevidsthed mange skrækkelige Puds, før Guden
- Aanden - finder paa at afsætte Prinsesser
og indsætte nye.
For Resten kunne der skrives en Komedie, et
Drama, en Tragedie om det samme. 141 Og Glarmesterdrengen, Søn af en Forgylder, der gaar ud med
Diamanten, vilde virksomt kunne sætte Pan i Skak ved at være de
nedarvede Realiteters aktuelle og kraftige Forsvarer...
Det ender saamænd med, at de forbyder Skaberen
med de paniske Kræfter at frembringe sine nye Ædelstene
- for at de gamle ikke skal gaa ud af
Kurs, og for at de falske ikke skal blive helt overflødige.
Hvis det drejer sig om Messias, maa han bestige
Korset. NkS 4978, 4°, VI: brev fra Asta Nielsen
29.1.1917 bl. a. om en evt. filmatisering af digtet
NkS 2172,
2°, I, 3a, 85-87: udk. til den epilog til Fabler, som omtales i Efterskriften s. 128. Pan og
Diamanten søges karakteriseret