✂
Det er Lykken, hvis ikke Forstanden,
som staar den Kække bi.
✂
Det gør sin Mand til den grønneste Gren
i et nyt Aarhundred af Jern og Sten,
hvor andre træller og bryder Hjernen
med at kvæde en Lovsang til Kværnen.
✂
Det er Mennesket, frit alle Dage,
der er Guldet, som vender tilbage.
Det spærres ej inde med Skodder af Jern,
det lader sig ej binde til Kværn eller Kærre ...
✂
det er Hersker og Herre.
✂
Der lides og kæmpes ustyrligt og vildt,
og tit gaar de dyreste Evner spildt.
✂
Lad os søge til Forstadens Gem.
Her er Foraar, som før, med grønne Kranse
og Skygge, naar Somren skrider frem.
✂
Lad os tage som bedste Mønt i Lommen
en Smule Ungdomslyst, et opladt Sind.
Det var hèr, naar April og Maj var kommen
med sit Pust, saa selv den sminkede Kind
viste friskere Flammer under Huden
- - - det var hèr, imellem
Larm og Sværm ogTræ'r,
at vi midt i Folkemængden følte Guden,
følte Livet, som vaagned og kom
nær
med Somrens Lyst, som længe var forbuden.
✂
Denne Sommersværm i Dag og i Gaar
var Byens Puls - Fornyelsen og Livet
fra Oehlenschlägers Tid i hundred Aar.