Claussen, Sophus Uddrag fra DANSKE VERS

↩ Modsat finder Chr. G[ulmann] i Dagens Nyheder A (23.5. 1912) i disse digte en ren Aandighed (Ingeborg Stuckenberg) og en paa en Gang hjertelig og smilende Forstaaen (. . .) i hans inderlige Mindedigt om Herman Bang. Meget har Livet lært ham siden hans kaade og undertiden plumpe Ungdoms-Vers. I den vægtige Samling ses en Personlighed og en kunstnerisk Styrke, også her fremhæves danskheden, Aarestrup og Drachmann er snarere forbilleder end Heine og Byron, men selv om Han har suget Sødme af mange Blomster [er] Honningen med sin krydrede Aroma Sophus Claussen: danske Vers. Uensartede kan de være - hvad der gives eksempler på Men 160 Naturtonen er den samme, og han føler sig saa hjemmevant i Versenes Verden, at han end ikke betænker sig paa at færdes der i Slobrok. Og uforandret er han i sin Egensindighed, der lader ham skrive Vers, som muligvis er dybe, men ganske vist overmaade dunkle. I et digt som I Løvens Tegn opløses dets Farvepragt og Stemningsstyrke sig således i kulørt Vrøvl. Ikke desto mindre er SC rig netop i sin Egensindighed, der nok skaffer ham en begejstret Menighed, men: Nogen Folkets Digter bliver han vist aldrig.