Indhold
-
DANSKE VERS
- VAAREN OG TRÆET
- LIVETS KERMESSE
- EFTER SYNDEFALDET
- IMPERIA
- I LØVENS TEGN
- BYRON ET UNGDOMSDIGT
- EFTERSKRIFT TIL DANSKE VERS
- NOTER TIL DANSKE VERS
- Indledning til kommentaren
- Et udførligt udkast ses i NkS ...
- Tilegnelse
- Landskab
- Sybariten
- Søstad (1889)
- Sommerland
- Hendes enogtyvende Fødselsdag (3.4.1889)
- En Rekonvalescens
- Afskedsvers (febr. 1890)
- Endelig
- Siesta
- Første Kys
- Respekt for Kvinden! (?)
- Den nye Pallas Athene
- Scherzo (forår 1898)
- Digterens Endeligt
- Vaaren og Træet (vinter-forår 1895)
- En Kladde (forår 1898)
- Gry (vinter 1890-91)
- April (vinter 1890-91)
- Morgentime
- Aarstider (18.-19.2.1889)
- Frederiksberg (1906)
- Nocturne
- Se, jeg mødte paa en Gade - (vinter-forår 1895)
- Sang
- Dronningen i Thule
- Livets Kermesse (delvis vinteren 1890-91; sommer 1904)
- Stamtavle
- En Vise (sommer 1911)
- Det aandelige Børstenbinderlaug
- Knud Kaare (jan.-febr. 1903)
- Den døde Mand (1908)
- Ungkarlesnak
- Kavallérsorger (ml. 1906 og 1911)
- Perspektiver
- Efter Syndefaldet (1899 (?))
- Imperia
- ILøvens Tegn (1911 el. 1912)
- Nyt Foraar (forår 1897)
- Efterlysning (1889)
- Erindring (1888 el. 89)
- Maanenat
- Anadyomene
- Morgenen (1911)
- Eventyret
- Øde
- Vaaren og dens Følge (1912 (?))
- Mesteren
- Det er ikke nok, Ofelia . . . (1910)
- Sangen om Sarah Brown (ml. 1906 og 1911)
- Formiddagssol
- Byron. Et Ungdomsdigt
- Holger Drachmann
- Ingeborg Stuckenberg
- Herman Bang (1912)
- FORKORTELSESLISTE OG BIBLIOGRAFI (1887-1931)
Alle forekomster
↩ Modsat finder Chr. G[ulmann] i Dagens Nyheder A (23.5. 1912) i disse digte en ren Aandighed (Ingeborg Stuckenberg) og en paa en Gang hjertelig og smilende Forstaaen (. . .) i hans inderlige Mindedigt om Herman Bang. Meget har Livet lært ham siden hans kaade og undertiden plumpe Ungdoms-Vers. I den vægtige Samling ses en Personlighed og en kunstnerisk Styrke, også her fremhæves danskheden, Aarestrup og Drachmann er snarere forbilleder end Heine og Byron, men selv om Han har suget Sødme af mange Blomster [er] Honningen med sin krydrede Aroma Sophus Claussen: danske Vers. Uensartede kan de være - hvad der gives eksempler på Men 160 Naturtonen er den samme, og han føler sig saa hjemmevant i Versenes Verden, at han end ikke betænker sig paa at færdes der i Slobrok. Og uforandret er han i sin Egensindighed, der lader ham skrive Vers, som muligvis er dybe, men ganske vist overmaade dunkle. I et digt som I Løvens Tegn opløses dets Farvepragt og Stemningsstyrke sig således i kulørt Vrøvl. Ikke desto mindre er SC rig netop i sin Egensindighed, der nok skaffer ham en begejstret Menighed, men: Nogen Folkets Digter bliver han vist aldrig.