Indhold
-
DANSKE VERS
- VAAREN OG TRÆET
- LIVETS KERMESSE
- EFTER SYNDEFALDET
- IMPERIA
- I LØVENS TEGN
- BYRON ET UNGDOMSDIGT
- EFTERSKRIFT TIL DANSKE VERS
- NOTER TIL DANSKE VERS
- Indledning til kommentaren
- Et udførligt udkast ses i NkS ...
- Tilegnelse
- Landskab
- Sybariten
- Søstad (1889)
- Sommerland
- Hendes enogtyvende Fødselsdag (3.4.1889)
- En Rekonvalescens
- Afskedsvers (febr. 1890)
- Endelig
- Siesta
- Første Kys
- Respekt for Kvinden! (?)
- Den nye Pallas Athene
- Scherzo (forår 1898)
- Digterens Endeligt
- Vaaren og Træet (vinter-forår 1895)
- En Kladde (forår 1898)
- Gry (vinter 1890-91)
- April (vinter 1890-91)
- Morgentime
- Aarstider (18.-19.2.1889)
- Frederiksberg (1906)
- Nocturne
- Se, jeg mødte paa en Gade - (vinter-forår 1895)
- Sang
- Dronningen i Thule
- Livets Kermesse (delvis vinteren 1890-91; sommer 1904)
- Stamtavle
- En Vise (sommer 1911)
- Det aandelige Børstenbinderlaug
- Knud Kaare (jan.-febr. 1903)
- Den døde Mand (1908)
- Ungkarlesnak
- Kavallérsorger (ml. 1906 og 1911)
- Perspektiver
- Efter Syndefaldet (1899 (?))
- Imperia
- ILøvens Tegn (1911 el. 1912)
- Nyt Foraar (forår 1897)
- Efterlysning (1889)
- Erindring (1888 el. 89)
- Maanenat
- Anadyomene
- Morgenen (1911)
- Eventyret
- Øde
- Vaaren og dens Følge (1912 (?))
- Mesteren
- Det er ikke nok, Ofelia . . . (1910)
- Sangen om Sarah Brown (ml. 1906 og 1911)
- Formiddagssol
- Byron. Et Ungdomsdigt
- Holger Drachmann
- Ingeborg Stuckenberg
- Herman Bang (1912)
- FORKORTELSESLISTE OG BIBLIOGRAFI (1887-1931)
Alle forekomster
↩
Dedikationen. Om forfatteren og vennen Edith
Rodes hjælp v. redigeringen af DV se f. eks.
Hver 8. Dag 5.5. 1912, Verden og Vi 11.12.1921, Fr. Graae: Erindringer fra
"Sydhavsøerne" (1934) p. 16, bd. I s.
11 f. og 22 samt dette bind s. 155 f.
Mottostrofen. I DS
er denne str. sløjfet ved digtet og flyttet hen til titelbladet som
mottostr. (m. enkelte ændringer)
Sceneriet kan evt. associeres
dels m. Højsangen 4, dels m. Dante: Den guddommelige Komedie, Helvede, 1. sang
32 (panteren) og 45 (løven). Panteren var endvidere Dionysos'
hellige dyr; han afbildes undertiden iført panterskind, og hans vogn
trækkes af leoparder. Løven er i øvrigt det astronomiske symbol for
sommeren, skytten efterårets stjernebillede
Fatamorganas (. . .). If. både den folkelige
og den litterære overlevering kunne luftspejlinger opfattes som Fata
(feen) Morganas have, slot el. lign.
Panterbilledet genfindes i
He VI Søndag i Skoven
Ft 52 (kommentar samt henv. til Dante)