Claussen, Sophus Uddrag fra VISEN OM HIMPERIGIMPE

↩ Men Kongens Løjtnanter havde Forlov
at lære ham det, der er Sjov.
Og de lærte Prinsen en Vise,
hvis Omkvæd gjorde ham flov,
ja bragte ham rent til Forstening.
Han vidste jo ikke, at som der er Savn,
for hvilke man hverken har Ord eller Navn,
er der, omvendt, Ord uden Mening.
Han troede, de ansaa ham selv for en Himpe,
for en Gimpe,
for en Himperigimpe.
100 Det gik jo dog ikke, at Prinsen var dum.
Saa tog en Dame ved Dronningens Hof
sig for at lære ham alt i en Sum
- at tænde et Lys, i hvis Brydning
det hele fik en Betydning.