Claussen, Sophus Uddrag fra TREFODEN

↩ I datidens litterære debatter var tonen ofte heftigere end i nutidens. Også SC tager mere voldsomme end just vittige udtryk i brug, således som det ses af to smædedigte om henholdsvis O. Borchsenius og Edv. Brandes i NkS 3633, 4†, III, 2, 33. Optegnelserne om sidstnævnte (NkS 3633, 4†, IV) 291 svinger mellem anerkendelse af kulturradikalismens kritiske indsats og en fornemmelse af, at dens kritik i sidste ende udspringer af en sjælelig goldhed. Således støtter SC en forsvarsadresse for Edv. Brandes - men forklarer i et brev til ham den 28.3. 1900 (Acc. 1981/143, 62 (1)) sine grunde, samtidig med at han fastholder sine forbehold: Deres Romaner er, som De selv vedkender Dem polemiske, og Virkningen er denne: der ruller en Vogn ind i Cirkus, læsset med Sække; man tror, de indeholder Mel til en Bagning; de aabnes, og ud styrter Arenaens sorte Grus, som kastes i Ansigtet paa Godtfolk. Den Leg er i Længden trist, og noget andet maa der til. Konkret er SC - således som det også udtrykkes i artiklen i Lolland-Falsters Folketidende 21.5.1899 (se s. 301) - især utilfreds med Edv. Brandes' forbindelse til Peter Nansen: Han har gjort det Gyldendalske Forlag til en Vælling af Subskriptionsværker; i en lille tilliggende Have har han indrettet et Slags botanisk Skole til Opklækning af livsudygtige Talentspirer med Plade og det hele. Og i det Run imellem Forlæggerne, som i vore Dage i Literaturens Navn ødelægger Literaturen, har De ikke unddraget ham Deres sikkert velmenende Støtte. Som det dybeste problem i brevet ligger atter dette at gøre sig fri af det foregående slægtled: Maa vi ikke snart en Gang for alle tabe Tilliden til vore Vaabens Evne til at bide igennem?