Claussen, Sophus Uddrag fra MINA

↩ SC lod sig dog ikke slå ud, men må have arbejdet videre efter de givne råd. Den 3.6.1886 har han sendt Slutningen af Novellen tilbage til Edv. Brandes og håber nu, at Stuckenberg gaar op til ham og faar at vide, hvad han siger "unter uns" til en anden, og som Forfatteren aldrig faar at vide (VS-SC 12). Svaret kendes ikke, men i et senere brev til vennen 21.2.1887 (NkS 4978, 4°, IX) kan han udbryde: Nej, ved du, hvad jeg er 172 glad ved? det er min Novelle! dér er Alvor og Sandhed - og i denne form kan den læses i NkS 3634, 4°, III, 3: Emil og Elna, 218 blade, og NkS 2174, 2°, II, 2: Holger Bagge om Holger og Elna, 95 blade.