Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

↩ »Kære Ven og Impresario,« sagde jeg. »Det var dog knapt saaledes, Ordene faldt. Det var mig, der saa laplandsk ud, og det var aabenbart Dem, der betragtede Dem selv som Impresario i Aften for en laplandsk Monsieur. Men det er jo aldrig værd at tale om?«