Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

↩ »Jeg kan ikke for min Død lide røde Fjær,« raabte Mennesket. Latter i Kafeen! Han tog Øjemaal af den fælles Søjle. »Aa Kammerater, vent lidt paa mig! Nu maa Værten dog alligevel have Bud efter en Haandværker, som kan bryde Hul i Loftet« - Latter i Kafeen! - »Før han er færdig, er jeg her igen.«