Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

↩ Hun er rørt, fuld af Medynk med ham, fordi hun har bragt ham i Forlegenhed; gentager kærtegnende: »pauvre ami! pauvre petit!« og kan ikke forstaa, at han langt fra selv føler sig saa stakkels, ja at han lér og i Grunden er ganske stolt ved én Gang i sit Liv at have samlet Opløb paa Verdens Hovedgade.