Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

Men ved min Landsmands venstre Side sad Alcanter de Brahms, l'immense Alcanter ved Ugebladet La nouvelle écho, en Journalist, som paa den ubegribeligste Maade véd alt, kender alt. Tænk ham fyrretyveaarig, høj, myndeagtig slank, høj Hat, en uhyre Monocle for det * 69 ene Øje, en uhyre høj Flip, der kniber stramt sammen under Hagen med det tynde, lyse Pariserskæg - siddende aarvaagen mellem denne Ungdom.