Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

↩ Hjemme har vi ingen Madame Réjane til at spille Lysistrate. Réjane er dejlig som de syv Dødssynder - ikke den dybt nedringede Synd med de nøgne Skuldre, nej som syv dameagtig højhalsede Dødssynder, Forbrydelse i lang Kjole, og det synes rent kvindelig Glemsomhed, naar den stolte Lysistrate forser sig med sin Elsker i selve Gudinden Artemis' Tempel. Havde København en Réjane og Hjærterne lette nok for den aristofaniske Tøjlesløshed, maatte et Teater dér som her kunne have sine hundrede Aftener med Lysistrate. Men jeg frygter, at det morsomste maatte stryges - og »Landsoldaten« var omend kedsommeligere maaske sundere for Moralen i en befæstet By.