Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

↩ Ved disse Ord (parce que sais-tu, mon pauvre Antonius! je suis la Muse des jeunes poétes et des petites revues, vois-tu) blev jeg mere bedrøvet, end jeg kan beskrive, saa bedrøvet, at hun strax i Medlidenhed lo som en Kvinde og omfavnede mig med Kaadhed:
»Ja, trøst dig, min Ven. Jeg er ogsaa lidt mere.«