Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

↩ »Den rigtige, virkelige Sylvia ... trøst dig... Men tag mig blot ikke for alvorligt,« hviskede denne letsindige Ting. »For ser du, jeg er dog og bliver dog Muse, forfængelig, forfængelig, og Sporet efter mig, mine Handsker, Hyacinter, er saa noget nær det bedste ved mig... Det er jo ogsaa blot en Grille af dig: alle disse nye Traade er faldne dig i Hænderne, og i din sædvanlige Æventyrtro vil du da knytte de nye Masker, mens du sidder midt i Spindet. Men en Dag ser du, at du atter kun har knyttet Luftmasker; en Dag kaster du den flygtige Sylvia og alle dine »unge Tidsskrifter« fra dig og vender - trofast som du er - 75 tilbage til en roligere Venindes Fortrolighed og til dine gamle Bøger, hvis Poesi har staaet sin Prøve.«