Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

↩ Det var en mild, fugtig Januar-Aften. Vi saa - da vi havde passeret den skumle Seine - tilbage over Broen, og i lange, tætte Straalerækker tindrede Lysene paa højre Bred frem gennem Tøvejrsdunsten som Gasflammer i et Spejl. En blid Spejl-Verden - kun at der var Luft nok, øm, fyldig Luft, til at aande, og at man kunde gaa, hvorhen man vilde, og spejle sig i det Ubekendte, uden at Virkeligheden havde Spejlglas eller Grænse.